Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Vogt: Paa reise med Henrik Ibsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa reise med Henrik Ibsen.
andre opgaver, vi tænker anderledes, og vore tanker maa frem
i vore bøger.» Han fældte en haard dom over enkelte sam
tidige norske digteres retskrivning. Der var ikke plan deri,
men desmere ukyndighed om de sproglige love.
Nogle dage senere gav Hegel og frue en elegant middag
i sin villa i Ordrup. Hos dette hjertelige og taktfulde vert
skab tøede Ibsen helt op. Men han tog tidlig hjern, og
aarsagen var nok den, at digteren Schandorph i sin over
strømmende henrykkelse endelig vilde kysse Ibsen, hvad
dagens æresgjest ikke syntes at sætte til børi ig pris paa.
Paa hjemturen var forstemtheden dog snart borte, og den
syttiaarige digter talte med et liv og et vid, som for hans
ledsager har gjort denne kjøretur til kanske den interessanteste
oplevelse i hans liv. Vognen var forspændt med to hvide
heste, det var maaske dette, som bragte samtalen hen paa
«Rosmersholm». Da Ibsen havde fortalt om flere af sine
bøger og delvis ogsaa om personer, som havde staaet for
ham ved karaktertegningen, tillod jeg mig tilslut det spørgs
maal, om der var noget i den gjetning, som udpegte en
bekjendt norsk lærd som model for rektor Kroll. Ibsen
nævnte da navnet et andet navn paa den mand, hvis
billede havde foresvævet ham ved udarbeidelsen af Kroll.
«En fanatiker, men med handsker paa, skikket til at om
gaaes en adelsmand som Rosmer.» Det var rent tøv at tænke
paa den anden, som jeg havde nævnt, han var altfor usleben i
sit væsen, noget i lighed med «det græsselige menneske»,
der nylig havde plaget Ibsen med sine overdrevne tilnærmelser.
Samtalen gled saa over til at dreie sig om fanatismens för
mörkelse og forkrøblende virkninger, selv paa rigt udstyrede
personer. Der spurgtes: Hvorledes skal man kunne forstaa,
at en mand som N. N., der tror sig at være en forkjæmper
for klassicitet og den humane dannelse, kan blive saa rent
übehersket i sine politiske domme? Ibsens svar lød: «Klassi
citet, humanisme han har ingen virkelig ide om, hvad
det er. Han har læst nogle ligegyldige bøger paa latin og
græsk, hvad jeg af gode grunde ikke har gjort. Men jeg har
levet mig ind i dens aand ved at se dens bygninger og kunst,
hvad De kanske har kunnet forstaa ved at læse «Keiser og
Galilæer». N. N.’s aandelige horizont stanser op ved Lubeck
og Greifswald.»
Under omtale af aandslivets vilkaar i Norge fældede Ibsen
en haard dom over den maade, hvorpaa den filosofiske viden-
333
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
