- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Syttende aargang. 1906 /
338

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. L. Lange: Panamerikanisme - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Chr. L. Lange.
i disse aar, da Unionen praktisk talt erobrede, først Teksas
uden krig fra den spansk-amerikanske stat Meksiko, saa
Stillehavskysten, derunder Kalifornien, ved krig, fra den
samme stat. Snart fik ogsaa de Forenede Stater nok at gjøre
med sit store indre spørgsmaal slaveri eller ikke slaveri.
Sekstiaarene er fyldt heraf. Syttiaarene bringer den store indre
ekspansion, da præriernes vidder opdyrkes under den be
livende indflydclse af Pacifikbanen og dens sidelinjer.
I ottiaarene dukker atter den panamerikanske tanke op
igjen. Men betegnende nok: mens den i tyveaarene og der
efter havde havt sit tilhold i det latinske Amerika, er det fra
ottiaarene af ide Forenede Stater den vinder tilslutning. Den
er nu i virkeligheden et udtryk for den imperialistiske tanke
gang, som mer og mer faar fodfæste i Nordamerikas Fristater.
James Blaine, præsident Garfields, senere præsident Har
risons udenrigsminister, og det republikanske partis første
mand i ottiaarene, er den nye panamerikanismes aandelige
far. Denne «Nordamerikas Bismarck», som han er blit kaldt,
var fyldt af tanken paa sit lands mission som den vestlige
halvkugles ledende, ja herskende stat. Men ban var klog
nok til ikke aabent at vise imperialismens klør; de ligger
endnu forsigtig gjemt inde i katlepotens hudfolder. I en
overmaade smuk rundskrivelse til de andre amerikanske
republiker af 29de november 1881 foreslaar Mr. Blaine, paa
unionsregjeringens vegne, at samtlige amerikanske stater
skal sende repræsen tanter til en kongres i Washington det
næste aar, «for at overveie og drøfte hvorledes krig mellem
Amerikas folkeslag skal kunne forebygges». De andre stater
kan være ganske rolige; ingen fare truer; de Forenede Stater
har end ikke den tjerneste plan om nogen overhøihed. «Det
er langt fra denne regjerings tanke i nogen henseende at
optræde paa kongressen som beskytter af si ne naboer, eller
som den udseede og selvskrevne mægler i deres tvistigheder.»
Men den sande hensigt kom dog samtidig frem i den nord
amerikanske presse: det gjaldt at skabe en nær sammen
slutning mellem alle amerikanske stater for at sikre Unionens
industri et marked.
Det blev ikke noget af kongressen i 1882. Mr. Blaine
gik af efter præsident Garfields mord i 1881, og hans pan
amerikanske planer hvilte saa, til han atter blev udenrigs
minister, under Harrison.
338

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:22:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1906/0346.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free