Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. L. Lange: Panamerikanisme - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fqinamerikanisme.
Den 2den oktober 1889 traadte den første virkelig pan
amerikonske kongres sammen i Washington. Den tællede
repræsentonter for alle uafhængige stater i Amerika. Kon
gressen blev behandlet med fyrstelig gjestfrihed. 1 syv uger,
fra 3dje oktober til 19de november, var deltogerne Unionens
gjester paa en storslagen rundtur til de vigtigste byer, særlig
industricentrerne. Meningen var at imponere dem, saa de
kom til at ønske at træde i forbindelse med de Forenede
Stater. Aber man merkte dieAbsicht und wurde verstimmt.
De blev i steden bange, og stod paa vagt.
Derfor fik heller ikke kongressen store resultater. Størst
betydning har det at den vedtog en almindelig voldgiftstraktat,
som skulde gjælde for alle amerikanske stater, og som for
resten ogsaa andre, ikke amerikanske, stater kunde tiltræde.
Forøvrigt nedsatte den en mandsterk kommission for at
undersøge muligheden og tilraadeligheden af en «interkonti
nental» jernbane, «fra Labrador til Buenos Ayres» et pro
jekt som vistnok’mange ingeniører har tjent gode penge paa,
men som ikke synes at høre til dem der har stor praktisk
betydning. Den oprettede et bureau i Washington, til ud
givelse af oplysn inger om toldtarifer og om handels- og næ
ringsforhold i amerikanske stater i det hele, en institution
som paa egte amerikansk vis har produceret en overvældende
mængde tryksager, alle forøvrigt meget praktisk og oversigtlig
ordnet Men paa det omraade hvor nordamerikanerne havde
ventet mest af kongressen, var udbyttet overmaade magert:
der blev ikke tale om nogen toldunion; der blev kun udar
beidet og vedtaget en del gjensidighedstraktater, hvis varighed
forresten var meget kort.
I midlertid, panamerikanismen havde nu faat et officielt
organ «The International Bureau of the American Republics»;
og dette bevirkede at Washingtonkongressen blev efterfulgt
af den anden panamerikonske kongres, i Meksiko, 1901—02.
Den havde lige stor tilslutning som den første, og emnerne
var ogsaa de samme. Men om de fleste spørgsmaal maa
det siges at de ikke naadde længer frem mod en virkelig
løsning. Fremdeles er det voldgiftsspørgsmaalet man rækker
Jængst med: samtlige stater begjærede, efter forslag af den
nordamerikanske union, at faa tiltræde Haagkonventionen af
1899. Besynderligt nok var nemlig af Amerikas republiker
bare de Forenede Stater og Meksiko tilstedet adgang til kon-
339
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
