Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. L. Lange: Panamerikanisme - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. L. Lange.
ferencen i Haag, og da den her vedtagne overenskomst om
voldgift er en «sluttet» konvention, maa der helt ny beslut
ning til for at udenforstaaende stater kan komme med.
Denne beslutning af Meksikokongressen er utvilsomt af be
tydning, ikke mindst som et vidnesbyrd om voldgiftstankens
vekst. Ellers drøftedes i Meksiko den interkontinentale jern
bane for anden gang; der blev talt smukke ord om betyd
ningen af bureauet i Washington; en fællesamerikansk bank
blev foreslaat oprettet, og forøvrigt diskuteredes en række
spørgsmaal, hvis løsning vistnok tilhører en fjern fremtid.
Kongressen i Meksiko sørgede imidlertid for ikke at bli
den sidste af de panamerikanske kongresser, idet den paa
lagde de Forenede Staters udenrigsminister, sammen med
de amerikanske staters diplomatiske repræsentanter i Was
hington, at sørge for at der inden fem aar skulde sammen
træde en ny panamerikansk konference.
Det er denne som skal samles i Rio de Janeiro den
20de juli iaar, efter indbydelse fra Brasiliens regjering. Paa
dens program staar de samme spørgsmaal som vi nu har
lært at kjende som panamerikanske: jernbanen og banken,
fællesregler for loldbehandling osv.; men hertil kommer et
par nye, hvoraf særlig ett tør bli afbetydning: proklamation
af den saakaldte «Calvo-lære» den har sit navn efter den
bekjendte sydamerikanske diplomat og folkeretslærde, Carlo
Calvo, nu argentinsk minister i Paris at gjæld ikke maa
inddrives hos de amerikanske stater ved voldsforanstaltnin
ger. Om toldunion er der derimod fremdeles ikke tale.
Det kan da ikke siges at den officielle panamerikanisme
endnu har naad en særlig betydningsfuld udvikling.
Hvorfor gjør da de Forenede Stater saa meget væsen af
den, at de i den anledning kræver den anden Haagkon
ference udsat?
Udtrykket panamerikanisme forudsætter ligestillet
hed mellem de stater som den eventuelle sammenslutning
skal omfatte. Men det er med panarnerikanismen som med
dens to europæiske navnefættere, pangermanismen og pan
slavismen: forudsætningen svigter; der gjemmer sig i virke
ligheden bag det tilsyneladende saa ædelmodige navn en
ganske alvorlig herskertilbøielighed fra den mægtigste stats
340
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
