Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. L. Lange: Panamerikanisme - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. L. Lange.
Ken værdifuld hjælp Monroe-erklæringen kan yde de imperia
listiske bestræbelser. Vistnok ikke Monroe-erklæringen som
den i 1823 blev afgivet og opfattet. Monroes forudsætning,
om Amerika som fri hedens, Europa som ufrihedens land,
holder ikke længer stik; heller ikke vilde nogen indbilde sig
at de Forenede Stater blev udsat for den ringeste fare, om
en europæisk stat erhvervede en koloni i Amerika. Nei, den
forsigtige Monroes erklæring er blit gjenstand for en udvi
dende, ja, helt omskabende fortolkning: den er nu blit til
Monroed oktri ne n, læren om de Forenede Staters ret til
at optræde som beskytter af de andre amerikanske republiker
overfor de europæiske riger, ja, Staternes ret til at blande sig
ind i deres forhold om disse udvikler sig uheldig. Med andre
ord, de Forenede Stater kræver ret til at optræde som op
drager overfor de andre amerikanske nationer.
I sit sidste budskab til kongressen det paa 26 000 ord
udreder Roosevelt nærmere sin opfatning af Monroedok
trinen. Han tar bestemt afstand fra at den skulde tjene som
et paaskud for landudvidelse fra de Forenede Staters side.
«Det eneste dette land ønsker er at de andre republiker paa
dette fastland skal være lykkelige og velstaaende ; og de kan ikko
være dette, uden at de opretholder orden indenfor sine grænser
og opfører sig med rimeligt hensyn til sine forpligtelser overfor
udenverdenen. . . Videre maa vi tydelig vise at vi ikke vil tillade
at Monroedoklrinen blir brugt af nogen nation paa dette kontinent
som et skjold der kan beskytte den mod følgerne af dens egne
misgjerninger overfor fremmede nationer. . . . Delte leder mig
til et af de vigtigste formaal for Monroedoklrinen. Vi maa seiv,
i god tro, prøve at hjælpe frem mod fred og orden dem af vore
søsterrepubliker som iDehøver saadan hjælp. Ligesom der har
været en jevn vekst i etisk henseende i forholdet mellem de en
kelte personer, saaledes kommer vi ogsaa, om end langsomt, mere
og mere til al erkjende vor pligt til at bære hverandres byrder,
ikke alene mellem enkellmænd, men ogsaa mellem nationer.»
Et endnu tydeligere sprog fører præsidenten i et tidligere
budskab, hvor vi læser:
«Vi har nok af egne synder al kjæmpe mod, og under almin
delige omstændigheder kan vi gjøre mere for at hæve menneske
heden ved af fuldt hjerte at arbeide for at hemme borgerlig for
dærvelse, voldsom lovløshed og voldsomme racefordomme her
hjemme, end ved at vedtage beslutninger om alt det gale som
gjøres andelsleds. Men paa samme maade som vi i förtiden har
tænkt at fremme vore interesser og vor handel i Sydamerika, vil
vi forlsætte vor politik overfor alle disse sydlige republiker, og
342
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
