Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. L. Lange: Panamerikanisme - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. L. Lange.
Chr. L. Lange: Panamerikanisme.
Unionen, de gode jernbaneforbindelser med denne; den over
veiende indfiydelse som amerikansk presse og amerikansk
aandsliv overbodet øver i Britisk Nordamerika trækker dette
land sydover mod dem. Men der er ogsaa kræfter som
virker imod: først og fremst at Kanadas vigtigste konkurrent
i korn og tømmer —dets hovedvarer er netop de Forenede
Stater. En krig om Kanada, som Englands og Frankrigs
krig om dette land i det 18de aarhundrede er selvfølgelig en
utænkelighed: Kanada vil tage sin bestemmelse seiv. Men
en anden sag er at, om Kanada bestemte sig for at forlade
det Britiske Rige for at slutte sig til de Forenede Stater, saa
vilde dette skabe uendelig bitterhed i britiske sind. Da
er det mer at haabe at alle tre lande sammen kunde gaa
ind i et pan-angelsaksisk forbund. Det vilde bli verdens
mægtigste forbund; det vilde kanske ogsaa, om udviklingen
kan gaa den rette vei, mod retfærdens og frihedens herredømme,
bli en mægtig løftestang for verdensfreden.
Vanskeligere problemer synes at vente panamerikanismen
i Sydamerika. Der er én europæisk stat som efterhvert faar
større og større interesser i denne verdensdel. Det er Tysk
land. I det sydlige Brasilien bor der en kvart million tyskere,
og der skal være anbragt henimod 600 millioner kroner af
tysk kapital i dette land. Tyskerne staar paa en raeget god
fod med spansk-amerikanerne, gifter sig tildels med landets
døtre, og faar efterhaanden en mer og mer ledende stilling.
Overfor de Forenede Staters nuværende fortolkning af Monroe
doktrinen vil ikke det Tyske Rige kunne tænke paa at skaffe
sig nogen koloni i Sydamerika. Men skulde den dag komme,
da de Forenede Staters overmod driver det spanske Amerika
til raseri, da kan nok kanske det tyske element bli føreren i
et befrielsesforsøg fra det «panamerikanske protektorat», og
da tør det hænde at ogsaa det Tyske Rige vil kunne bli trukket
ind i striden.
Ihvertfald: saa lidet udviklet og saa forholdsvis betyd
ningsløs den officielle panamerikanisme endnu er, saa rig
paa store problemer og saa frugtbar paa konfliktsmuligheder
er panamerikanismen, naar man løfter paa det officielle slør,
og opdager hvad den virkelig er: en ytringsform for den
nordamerikanske imperialisme.
348
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
