Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Gollin: Er der noget blivende i de gamle religioner?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Collin.
logi-syn, et poetisk billede laa muligens til grund for
den store tanke om de hedengangnes fortsatte liv i jorden.
Det er ikke længere muligt for os nulevende at tro paa
denne form af liv efter døden, endskjønt vi fra denne gamle
tid har bevaret begravelsens ærværdige skik. Tanken om
de afdødes liv i jorden forekommer os som naturlig og skjøn
i den første korndyrknings ungdommelig dristige tid. Gjen
nem sædekornets fremspiren til nyt liv havde man vundet
nyt haab om livets overmagt over døden, ny tro paa sol
guden som alt levendes far og paa moder jord og alle de liv
nærende magter. Et nyt troskabsforb un d med lys
magterne, mod mørkets og dødens magter, med
æserne mod jotnerne, efter nordisk sprogbrug fulgte vel,
før eller senere, med det nye trofaste livsforbund mellem
slegtens medlemmer. At denne gamle tro har et uforgjæn
geligt værd som poesi, er utvilsomt. Men har den ikke og
saa et andet blivende værd?
I det gamle Hellas havde troen paa de afdødes liv i
gravene i nogen grad holdt sig lige ned til Aischylos’s og
Sophokles’s tid, som vi kan se af enkelte af de gamle tra
gedier. Og medens denne tro i løbet af aarhundreder havde
maattet kjæmpe med den yngre forestilling om de afdødes
fælles liv i underverdenen som blege og blodløse skygger,
havde til gjengjæld en ny og langt dristigere tro paa
livets seier over døden banet sig vei gjennem mysterierne.
I et fragment af Euripides, den atheniensiske oplysnings
tids digter, siger en af personerne:
«Hvem ved, om ikke livet er en død,
og døden kaldes maa det sande liv.»
Naar kristendommen forholdsvis hurtig og let vandt
indgang ikke blot i den græske og romerske verden, men
ogsaa hos de germanske folk, da var det sandsynligvis, fordi
den nye lære gav erstatning, og mere end erstatning, for den
gamle hedenske tro, som var begyndt at forsvinde. Baade
troen paa de afdødes liv i gravene og troen paa lysguderne
var begyndt at blegne. Men Krist-sagaen bød paa en ny og
endnu lysere form for begge disse hovedbestanddele i den
gamle tro. Krist-sagaen, især i den nye episke form, hvori
den blev forkyndt for germanerne fra biskop Avitus’s og
især fra Gregor den stores tid, bød paa en ny tro paa livets
354
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
