Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Gollin: Er der noget blivende i de gamle religioner?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Er der noget blivende i de gamle religioner?
seier over døden, en langt mere straalende fortsættelse af
livet end de gamle gravhaugbyggere havde drømt om. Men
ogsaa troen paa de kristnes Gud og paa gudesønnen, som
overvandt den gamle drage eller mørkets fyrste ogsaa
denne del af de kristnes tro maatte af germanerne føles
som en herlig erstatning for den gamle tro paa livsforbun
det med de velsindede naturguder, lysets og livets magter,
mod mørkemagterne.
Det forekommer mig utvilsomt, at der er en übrudt
sammenhæng i den religiøse udvikling fra den
yngre stenålders tid og lige ned til den kristne tid.
I to væsentlige punkter kan de kristnes tro -betragtes som en
fortsættelse af den ældste historisk kjendte tids religion. To
store religiøse grundforestillinger er fælles: tanken om livets
seier over døden og tanken om menneskenes livsforbund
med lysmagterne mod mørkets og dødens magter. •
Det er neppe for meget sagt, at den europæiske kulturs
atter og atter fornyede blomstring, lige fra den yngre sten
ålders tid og indtil vore dage, er uløselig knyttet til disse
to religiøse forestillinger. Uden deres hjælp kan vi ikke
tænke os de sidste par tusen aars store kulturfremskridt.
Uden lyset fra disse store drømme, der svævede som luft
syner over den jordiske kampplads, havde vore forfædre
og mangfoldige af os nulevende ikke havt livsmod nok
til arbeidet og kampene for «de lange maal». Det store
europæiske kulturhegemoni er for en ikke liden del bygget
paa dette gamle religiøse grundlag.
For at faa et flygtigt indtryk af disse foreslillingers kul
turværdi behøver vi blot at tænke paa middelalderens kirker
og krucifikser. Den kristne verdens kirker blev i tidens løb
bygget over et kors. Et gammelt østerlandsk pineredskab,
dødens frygteligste instrument, blev livs-troens felttegn.
Korset, hvorpaa menneskenes befrier havde overvundet syn
den, blev symbolet paa livets seier over døden og tegn paa
et nyt forbund med de livgivende lysmagter. Korset afløste
den romerske ørn som det nye hærforbunds fane og felt
tegn. Dødens seierstegn blev menneskehedens største
trofæ. Grækerne brugte at reise trofæer eller seierstegn af
de vaaben, som var tagne fra fienden. Den nye kristne
kulturs mennesker havde erobret selve dødsstraffens grum
meste vaaben og gjort det til merke for det fælles forbund
355
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
