- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Syttende aargang. 1906 /
356

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Gollin: Er der noget blivende i de gamle religioner?

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Chr. Collin.
i livskampen. Og seiv om de romerske ørne senere er
vendt tilbage i kristne erobringsfolks felttegn og flag, endnu
vaier dog det røde kors paa hvid bund paa hver en slagmark
som broderskabets og menneskekjærlighedens tegn. Og den
dag vil vel komme, da det vil vaie som det fælles forbunds
dag for jordens forenede stater. Det røde kors paa den hvide
bund vil være forbundsflaget for alle dem, som vil ofre sit
blod for den hvide freds og retfærdigheds sag. Den tid kan
ikke tænkes, da korset, det kristne kors, skulde have tabt sit
værd som historisk mindesmerke over en af de største menne
skelige kulturerobringer: seieren over den gamle krigsmoral.
Som tilgivelsens og broderskabets forbundstegn vil dette
merke kunne optages af alle folk. Men ogsaa som mindes
merke over et nyt haab om livets seier over døden, ogsaa
som livstro ens tegn vil korset bevare sit værd. Denne
tro eller dette haab vil kunne skifte former, saaledes som
historien viser os det, lige siden det gamle Ægyptens ældste
kulturblomstring. Naive former af udødelighedshaabet vil
afløses af mindre naive. Undertiden vil haabet blegne bort
for en stund, for atter at flamme op. Dette haab er jo intet
andet end et naturligt udslag af menneskets vilje til liv. Det
fødes af selve erfaringen om døden, de kjæres død. Ad kan
ikke opgive de kjære bortgångne. Vi kan ikke overgive dem
helt til de livsfiendtlige kræfter. Det vilde være at opgive
troen paa livet som en seierrig magt og paa forhaand heise
dødens flag. Menneskeheden kan ikke styre kursen fremover
for fulde seil, paa en mere og mere dristig oceanfart med
flaget paa halv stang. Dette vilde være at seile «med et lig
i lasten».
H vor dan og i h vilken form livet skal kunne
seire over døden, derom ved vi intet. Men haabet om et
forsat liv, i en eller anden tilværelsesform, er en del af en
ungdommelig menneskeheds livsvilje og selvopholdelsesdrift.
Videnskabelig seet har vi ingen anden støtte for dette haab
end at det, vi kalder «naturen» eller de omgivende natur
kræfter, øiensynlig tager parti under ellers lige vilkaar
for el sangvinsk folk, som tror paa livet, fremfor et folk, som
anser de uorganiske og übevidste kræfter for i længden at
være de sterkeste.
Der gives ingen anden videnskabelig metode for de reli
giøse problemers vedkommende end denne: at omsætte begge
356

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:22:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1906/0364.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free