Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Andr. M. Hansen.
vædsker den mikrobe, som udskiller det toxin, der foraar
sager den form af sindssyge, som kaldes parah/sis generalis.
Lignende forhold gjælder jo ogsaa for den afrikanske sove
syge, under hvilken aandsvirksoinheden synker ned i en
dement sløvhed; her har man bestemt paavist den trypano
soraa, som trænger sig ind i hjernen, nær beslegtet med
den, som overføres paa hesten med dræbende virkning af
tse-tse-fluen. Og for malaria og gul feber har man ogsaa
kunnet paavise aarsagen i en toxinforgiftning af blodet, frem
kommet paa lignende maade.
Den nærliggende slutning, som artikelforfatteren i «Times»
drager, er nu, at man maa kunne lære at kjende de virk
somme toxiner eller andre giftstoffe i hjernevævets vædsker,
som foraarsager sindssygdommene, og at man hermed skulde
have fuldt gyldig grund til at haabe paa at kunne vinde en
lignende seier over denne sygdom som over malaria o. s. v.
Rækkevidden af en saadan seier vilde være overordentlig.
Der er nemlig ingen nærliggende grund til at tro, at et læge
middel, som var virksomt i de voldsomme, akute tilfælde,
ikke ligesaavel skulde være helbredende i de svagere udtalte.
Og gaar vi udenfor de udprægede, klare tilfælde af sindssyge,
kommer vi straks ud i et vidtstrakt grænseomraade, som
omfatter langt mere end én halv procent af landets befolk
ning, alle slags raringer og svage hoveder og hele den store
mængde af «degenererede».
«At skrive degenerationens historie eller naturhistorie
skulde det vel snarere bede vilde være det samme som
at skrive hele menneskeslegtens historie,» siger dr. F. La nge
i sin bog «Slegter», som tidligere er omtalt her i «Sam
tiden» iaar. Det betegnende er, at de alle antydningsmæssig
har nøiagtig samme merker, som de udpræget sindssyge har
i haandgribelig form, enten det nu er forbigaaende i hel
bredelige tilfælde eller endelig fæstet.
Jeg skal gjengive efter Lange enkelte psykologiske bil
leder — enhver vil kjende træk igjen i sine omgivelser. Hvis
man vil se det lidt mørkt, maa man kanske før sige, at man
maa lede, før man finder feilfri normale eksemplarer, uden et
eller andet antydet merke.
Lange grupperer degenerationsformerne efter samme
«radikaler» som sindssygdommene. Det er tempo-degene
rationen, det abnorme tidsmaal, hvori den psykiske op-
378
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
