Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Henrik Ibsens fremtidsdrøm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Collin.
Jeg skal i det følgende forsøge at vise, hvilke bestemte
tanker eller idealer der gjemte sig bag disse ord, og hvor
dan Ibsen tænkte sig «det vordende» eller den nye tidsalder,
hvis morgenrøde i en hel række af aar kastede et varmere
skjær ind i hans digtning og lokkede sångtoner frem, der
satte ligesom en lys, lyrisk overstemme til hans skarpe og
skaanselløse nutidssatire. Uden disse fremtidsdrømme,
som vaagnede til nyt liv under det første lykkelige ophold i
Italien, havde vi neppe havt det sterke islæt af lyrik i en
stor del af Ibsens senere dramer.
Henrik Ibsens hemmelighed i Memnon-støttens sang (i
«Peer Gynt») knytter sig til hans drøm om en ny tids
ålders frembrud. Vi har fundet ham derinde i sin digt
nings lønkammer, sigende til sig seiv alene, at han vilde
synge den nye morgenrødes sange. Hans næste store verk
som han dengang, i 1867, trodde skulde blive «Julianus Apo
stata» indeholdt drømmen om «det vordende»,det kommende
rige, «det tredje rige», föreningen og forsoningen af helle
nisme og kristendom, af hedensk livsglæde og kristelig selv
forsagelse eller selvofring.
Denne tanke om det tredje rige, som først blev offentlig
gjort i 1873 i «Keiser og Galilæer», var vel altsaa en af
Memnonstøttens nye syngende, stridende fugle. Det var en
art samlingstanke som den, hertug Skule søgte at røve
fra kong Haakon i «Kongsemnerne». Tanken om förenin
gen af hedendom og kristendom var tanken om en stor
«synthese», hvorved to tilsyneladende modsatte kulturformer
skulde «gaa op i en høiere enhed», ligesom to vidt forskjel
lige stoffer, til eksempel surstof og vandstof, gaar op i en
ny og høiere enhed, vand, i den kemiske synthese.
Tanken om «det tredje rige» opstod gjennem Ibsens
sterke indtryk af den Hegelske filosofi. Ifølge Hegel bestod
hele verdensprocessen i en stadig fortsat spaltning af det
ensartede i to stridende modsætninger, som derpaa forso
nedes ved at gaa op i en høiere enhed, det tredje og
høieste udviklingsstadium.
Hegels historiske filosofi forekommer os ikke nu læn
gere fuldt. saa dybsindig, som man fandt den i 1860-aarenes
Norge, dengang baade Monrad og Lyng forkyndte hegelia-
388
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
