Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Henrik Ibsens fremtidsdrøm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg mener ualurligvis syndflods-hislorien.»
Chr. Collin.
tisk drøm, nemlig om en vældig social omvæltning, langt
radikalere end revolutionerne i 1789 og 1848, en art ny
syndflod, hvori selve begrebet stat skulde opløse sig til for
del for individets eller personlighedens frigjørelse.
«Staten maa væk!» skriver Ibsen til Georg Brandes i
februar 1871. «Den revolution vil jeg være med paa.» . . .
Ombytning af regjeringsformer er intet andet end pusleri
med grader, lidt mere eller lidt mindre, daarlighed alt
sammen . . . «Staten har sin rod i tiden; den vil faa sin
top i tiden. Der vil falde større ting end den; al religion
vil falde. Hverken moralbegreberne eller kunstbegreberne
har nogen evighed for sig. Hvor meget er vi i grunden for
pligtet til at holde fast ved? Hvem borger mig for, at ikke
2 og 2 er 5 oppe paa Jupiter?»
I disse fortrolige udtalelser har vi en ganske anden
djærvhed end i den forholdsvis tamme skandinaviske sam
lingstanke eller i den skjønne, men taagede drøm om en
förening af hedendom og kristendom. Vi ser af brevene til
Brandes, at seiv i verker som «Brand», «Peer Gynt» og
«Keiser og Galilæer», hvor Ibsen dog optraadte som forkyn
der af positive livsidealer, seiv her udleverede han ikke
hele sin drøm om «det vordende» eller «det kommende».
Den mest radikale, den mest revolutionære del af hans
fremtidsdrøm kom saagodtsom ikke tilorde i hans digtning
undtagen rent sporadisk og halvt spøgefuldt i digtet «Til
min ven revolutionstaleren» (Adolf Hedin).
«De siger, jeg er bleven «konservativ».
Jeg er, hvad jeg var mit hele liv.
Jeg gaar ikke med paa at flytte brikker.
«Da har De mig sikker,» det vil sige: da har De mig
med. Disse halvt spøgefulde verslinjer fra 1869 udtrykker nøi
agtig den samme tankegang som den, Ibsen for fnldt alvor ud
trykte i brevet til Georg. Brandes i 1871. Ibsen vilde ikke være
med paa liberale reformer: det var bare «pusleri», hvorved den
store revolution forsinkedes eller smuldrede op i smaat.
«En eneste revolution jeg husker,
som ikke blev gjort af en halvheds-fusker.
Den bær for alle de senere glorien.
Slaa spillet overende; da har De mig sikker.»
394
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
