Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: De schweiziske vandfald og deres udnyttelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Givskov.
Allerede nu er anvendelsen af elektriciteten vidunderlig
i sin mangeartethed. I Ipswich i England er der en barber,
der børster sine kunders haar ved hjælp af den. I Grabs i
Schweiz varmer den maskinbroderernes strygejern, i Meirin
gen og Beckenried oplyser og varmer den husene, medens
maaltiderne tilberedes paa en elektrisk ovn. 1 Frankrig
driver elektriciteten silkebaandvæverens stol, kammagerens
og dreierens lad og knivsmedens slibesten. Rundt om i ver
den findes elektriske bagerovne, elektriske blegerier, sukker
fabriker o.s.v. Landmanden bruger den til sit terskeverk,
hakkelsemaskine og vinpresse. Han sager sit brænde og
pløier sin mark ved dens hjælp, og vil han reise, saa staar
elektriske sporvogne, jernbaner og motorbaade til hans dis
position. I storindustrien er elektricitetens anvendelighed
uoverskuelig, og i henseende til udvinding af metaller, da er
en hel ny industri opstaaet, som er ifærd med at tage over
ordentlige dimensioner.
Ja vil man maaske sige elektriciteten kan vistnok
anvendes til alle disse og mange flere formaal; men det vil
vare meget længe, før dens indførelse i de fleste af disse
produktioner vil faa synderlig praktisk betydning, dertil er
den altfor dyr. Ja vist er den for dyr, men dette er kun,
fordi vi her staar overfor et af de omraader, paa hvilke lov
giveren har forsømt at gribe ind, den samme lovgiver, der
ellers ikke udmerker sig ved frygt for at gribe regulerende,
ja seiv hemmende og forstyrrende ind i samfundsborgernes
erhvervsforhold.
Elektriciteten er dyr, fordi lovgiveren har forsømt at
sikre for samfundet den kraft, der frembringer den. Her er
ikke tale om kulminerne, for det er jo allerede en gammel
historie; men der er en anden naturkraft; de «hvide kul»,
der i brusende kaskader fra fjeldets tinder styrter ned i dalen.
Vi taler om offentlige vandløb, som vi taler om offentlige
veie, og med fuld ret, thi i de fleste tilfælde har reguleringen
af vandløbene kostet samfundet mere end anlægget af veiene.
Men ikke desto mindre tillader samfundet, at vandfaldene
eies af private, der sjakrer dem bort til spekulanter i ind
land eller udland. Følgerne af en saadan handlemaade har
vi en god leilighed til at lære at kjende i Schweiz.
I et lidet arbeide, «Die Verstaatlichung der schweize
rischen Wasserkräfte», Basel 1905, giver dr. 0. Schaer en
398
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
