Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: De schweiziske vandfald og deres udnyttelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Givskov.
Som i Basel saaledes overalt i Schweiz. Hvor elektrici
teten overhovedet er udnyttet, der er den saa dyr, at de, der
benytter den, ingensomhelst fordel har af den, medens utallige
foretagender, der vilde benytte den til gavn for folk og land,
hvis de kunde opnaa den til dens naturlige pris, nu har
ladet sig afskrække. Paa den anden side er der mange
vandfald, der kun yder halvdelen af hvad de kunde under
en rationel drift, medens der yderligere er vandfald med ti
tusender af hestekræfter, som af graadige spekulanter holdes
ude af produktionen. Det schweiziske folk, der har udgivet
millioner i hundredevis til regulering af sine floder, har ikke
i tide seet, at vandfaldene ikke mindre end floderne er na
tionens fælleseie, og at kun ved at bibeholde dem som saa
dant, kan deres udnyttelse ske paa en försvarlig maade og
til gavn for folket seiv. Men forøvrigt er, hvad der er fore
gaaet her, jo slet ikke andet, end hvad der sker hver dag hele
verden over, saa længe privat eiendomsret til jorden er basis
for samfundslivet. Thi jorden er i endnu høiere grad end
vandfaldene en vare, der ikke kan produceres, og ved at give
visse personer eiendomsret til den med udelukkelse af alle
andre gives der disse et monopol, som de misbruger, ikke
mindre end de tyske storkapitalister misbruger det monopol,
som schweizisk kortsynthed og kantonal egenkjærlighed har
tilladt dem at bemægtige sig. Eller gjør ikke den mand,
som holder et stykke værdifuldt land ude af markedet for
spekulationsøiemed, sig skyldig i den samme handlemaade
som den, der spekulerer i vandfald? Fordyrer han ikke
ligesaa fuldt som denne produktionen paa alle for den til
gjængelige steder? Og maa ikke den danske bonde, der maa
sende sine engelske checks til tyske storkapitalister som
rente af sin kreditförenings gjæld, ligesaa fuldt som den
baseler-silkevæver bløde haardt, fordi adgang til naturens
verksted er bleven monopoliseret? Der er kun et middel
mod alt dette. Hvad der af naturen er bleven gjort til et
monopol, maa vi lade forblive et monopol, men vi maa drage
•omsorg for, at det ikke bliver private, der faar lov til at sætte
sig i besiddelse af det og saaledes bliver sat i stand til at
skjære brede rem me af arbeidernes ryg, til skade for alt
fremskridt. Dette kan opnaaes og kun opnaaes ved beskat
ning af grundværdierne, og skal ikke elektricitetens vældige
kræfter blive en forbandelse i stedet for en velsignelse for
408
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
