Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilh. Andersen: Jens Peter Jacobsen - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er derimod «Niels Lyhne», drømmerens tragedie.
Jens Peter Jacobsen.
tælles med omtrent de samme ord som digtets, kun at den
unge mand, Mogens, ikke frivillig opgiver den unge kvinde,
Kamilla heder hun nu, men mister hende ved en voldsom
død; at hans udskeielser, som i manuskriptet var gjengivet
i en kraftig stil, ved novellens trykning fremtraadte i en
meget afdæmpet skikkelse, og at han sluttelig ikke gaar til
grunde, men reddes gjennem en anden ung kvinde, Thora,
i hvis sjæl der, saaledes som der staar i den sang, han først
hører hende synge, er «den samme sælsomme elverlands
luft» som i hans egen. «Elverpigen» fører ham saaledes ikke
til døden, men til livet, og den femogtyveaarige forfatter synes
at have glemt sin filosoficums erfaring. Den lille fortælling
er Jacobsens lykkebog, og af alt, hvad han har skrevet, ung
domsdigtene medregnet, det eneste, som er rigtig ungt. Naar
man læser den, smiler man bestandig og mindes, hvordan
det var at være tyve aar.
Aaret efter, paa en udenlandsreise, havde Jacobsen sin
første blodspytning og fik om efteraaret ved sin hjemkomst
til Thisted at vide, at det var livet om at gjøre. Han holdt
ud i elleve aar og skrev først «Marie Grubbe» og saa
«Niels Lyhne». Og «Marie Grubbe» handler da netop,
som det var at vente, om hvordan «alt det blomsterfine, duf
tende og fagre» altsaa den «balsarnduft», der skulde være
blevet en romance, og den «elverlandsluft», som er stem
ningen i «Mogens» det «visnede bort og døde døden».
Men det er ikke Herverts historie.
Indholdet af «Niels Lyhne» kan fortælles som de to
and«re historier . . En digterisk begavet yngling, indført i
poesien ved sin moder, kan ikke tinde sig tilfreds i livet og
flyr derfor til drømmeriet. Heller ikke Niels har livsindhold
til at nære kjærligheden hos den kvinde, der skulde være
hans; han slipper taget. Eller, som det hed om Hervert,
«han kommer tilbage, hun er en andens». Det sker to gange
i «Niels Lyhne». Men istedetfor den Psyke-profil, som Her
vert drømte om, det lille pigehoved, som Mogens løb efter,
er her to hele kvinder, fru Boye og Fennimore, saa levende,
at man synes, de er de første kvinder, man har truffet i den
nordiske kunst. Paa intet andet sted sees overgangen fra
drøm til virkelighed saa tydelig som her, hvor ynglingedrøm
rnens «engel Asali», berøvet sine vinger, skabes paa ny af
415
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
