Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilh. Andersen: Jens Peter Jacobsen - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vilh. Andersen.
et jordisk stof, i en ternet silkekjole med halværmer. Og
vistnok reddes Niels af tomheden eller nydelserne (som er
meget mindre romantiske end i Herverts og Mogens’ historie)
ligesom Mogens ved en ny Thora eller Gerda, som hun
heder; men den lille pige med det nordiske navn er ingen
elverpige, men kancelliraadens datter fra Varde, og historien
ender ikke som «Mogens» med, at de blir borte med hin
anden i rugmarken, men saadan som den historie, der heder
livet, pleier at ende, med at de blir borte for hinanden i
døden. Et digterverk, heder det nu (i et brev fra 1880), kan
dog ikke ende som et gammeldags intrigestykke: der er ingen
anden virkelig ende mulig end døden.
I denne bog har forskeren og drømmeren arbeidet sam
men og paa den inderligste maade. Her er det ikke blot
en forsker, der beskriver, hvad en drømmer har drømt, men
en mand, der har forstaaet livet, som dømmer den, der
drømmer om livet.
Dette er den ene ting, som man lærer af at betragte
Jacobsens lidet omfattende forfatterskab i sammenhæng, at
man ganske tydelig ser, hvordan den moderne følelse for
livet blir til. Den anden ting, som denne undersøgelse kan
hjælpe til at oplyse, er tilblivelsen af den moderne opfattelse
af kunsten. Det er disse to ting tilsammen, som gjør, at
seiv de fortroligste kjendere og elskere af den gamle littera
tur først overfor denne forfatter har den trygge følelse af at
være rigtig hjemme.
Idet man nemlig følger udviklingen i Jacobsens poesi
i en hovedretning fra hint Havør, som drengen ridsede paa
bindet af sin stilebog, til det Niels Lyhne, som staar at
læse med sine røde bogstaver paa omslaget af den bog, der
er hans livs roman, har man ikke blot i almindelighed fulgt
en udvikling fra «drøm» til «virkelighed», men man har seet,
hvorledes det begreb om individualitet, hvorpaa den moderne
kunst beror, bliver til i en enkelt kunstners verk, der har
almindelig eller, som man pleier at sige, klassisk betydning.
Man har paa en vis maade seet mennesket blive opdaget
paany. For mennesket er jo ikke nogensinde i nogen kunst
eller videnskab bleven opdaget paa en afgjørende maade, der
gjælder for alle tider, hver ny tid maa gjøre opdagelsen paany.
416
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
