Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilh. Andersen: Jens Peter Jacobsen - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Sluttes.)
Vilh. Andersen
Jens Peter Jacobsen.
At du vilde slaa mig,» og planen er udtømt i den situation,
hvor Søren ladefoged prygler Marie, og hun ikke oprøres
derover. Allerede i skolen havde Jacobsen engang i en dansk
stil til kameraternes forundring forklaret munkenes bods
øvelser som et udtryk for den «selvfornedrelsens salighed»
som han kalder det i «Pesten i Bergamo» der har givet
ham förklaringen paa Marie Grubbe.
Og som der i denne bog er en organisk forbindelse mellem
rod og top, saaledes er alt, hvad der ligger derimellem, histo
rien altsaa, blevet naturhistorie, udvikling: vekst, modning,
visnen. Straks det første kapitel viser det: «Den luft, der laa
under lindetræernes kroner» o. s. v. «De menneskelæber, som
aandede denne luft» o. s. v. Saadan skriver man ’ikke historisk
roman, men saadan beskriver man en plante. I det hele er dette
første kapitel en plantegeografi, ikke blot en beskrivelse af
lokaliteten, men en undersøgelse af voksestedet, jordbunden
og atmosfæren, hvoraf menneskeplanten drager sin næring.
Duften fra lindetrærne, roserne i barnets skjød, Griseldis
historien, hun læser i, frilien, presten og naadigherren ved
drikkebordet, ladefogdens stok, hvis politur glimter i solen
det er «nordisk renæssance» opløst i klimatiske bestemmelser.
Hvad der her er sagt om «Marie Grubbe» gjælder ogsaa,
kun i en inderligere mening, om «Niels Lyhne». Ogsaa den
var nok oprindelig ment som en tidsålders eller et slegtleds
naturhistorie; den skulde handle om «dem, der gik før os»
eller endog – efter G. Brandes’s meddelelse —om «daarlige
fritænkere» og hede ikke: en ungdomshistorie (hvad der
vilde betegne den som en roman), men: en ungdoms historie
(hvilket er biologi). Men enhver, der læser denne bog med
øre for en personlig stemme, kan ogsaa umiddelbart merke,
at saadan er det ikke. Dette er ikke blot en beskrivelse af
en historisk races eller tids zoologiske beskaffenhed. Deter
en meget mere omfattende og meget inderligere biologi,
en lære om livet i naturvidenskabens lys. Denne bog ind
sætter for underets gamle poesi lovbestemthedens nye og
viser, hvorledes mennesket i kraft af en indre lov for sin
udvikling naar til erkjendelsen af det ene, simple: «at bære
livet, som det er, og lade livet forme sig om livets egne love.»
423
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
