Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Lie: Fabelen om Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fabelen om Paris.
for en del at sætte det i forbindelse med de franskes op
dragelse. De kjender intet hjem i den. forstand, som det
kjendes i de germanske og angelsaksiske lande. Der findes,
som bekjendt, end ikke et fransk ord for dette begreb. Som
ganske unge afspærres de fra verden, idet de sendes til et
lycée, hvor de bor, til de er voksne. Kun paa besøg lærer
de hjemmet at kjende. Det daglige samliv med forældrene
og den daglige omgang med venner og bekjendte faar de
ikke nyde godt af.
Det franske middelstandshjem er i det hele saa blottet
for det, som vi kalder hygge, at det for os ncrdboere staar
som hverken værende fugl eller fisk. Først er det selve
boligen, som overalt uden undtagelse er kold og gjen
nemisnet af træk. Den opfindelse, som heder tærskler, er
ukjendt, saa der overalt er en tommehøi aabning under
dørene, hviiken af portneren bekvemt anvendes som brev
kasse, idet han gjennem aabningen stikker de ankomne breve
og postsager lige ind paa entrégulvet. Og vinduerne slutter
ikke ind i karmen af den grund, at bygmestrene, naar de
bygger hus, bestiller en gros saa og saa mange hundrede
vinduer af den og den størrelse. Disse anbringes saa i kar
mene, hvor de værsaagod skal passe.
Tillrods for den herskende kolde vintertemperatur, som
kjendes dobbelt sterk formedelst taagen og fugtigheden, er
pariserne og de franske i det hele endnu ikke kommet
bort fra den idé, at de lever i syden. Aarhundreder er fulgt
paa aarhundreder, og generation har frosset efter generation.
Men ingen har faldt paa at opføre ovne i sine huse. Befolk
ningen tager den dag idag til takke med de usle kaminer,
som ingen varme afgiver, og som kun foraarsager forkjølelser.
Jeg har ikke levet i nogen by, hvor der i den grad som i
Paris evig og altid var tale om ildebefindende, snue og in
fluenza. Det er forstaaeligt, at goddag i det land udtrykkes
med «Comment ga va?» («Hvordan staar det til?»).
Med rensligheden er det ikke rart bevendt. Gulvene
vaskes aldrig. De bones, det vil sige, at de indsættes med
voks og gnides, til de blir blanke. Paa den maade klappes
efterhaanden alslags støv og smuds ned i fuger og sprækker,
og der danner sig et speil blankt lag over det hele. Forøvrigt
er fjærkosten, hvad støvekluden er hos os, fjærkosten,
som bare jager støvet op etsteds, forat det atter kan lægge
435
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
