Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
mængde ikke kom ind under dens paavirkning engang ved
de tre store begivenheder i livet. Den største fare saa dog
den ene saliggjørende kirke i det, at enten saa menighederne
efter loven fik raadighed over prestevalget, eller presterne
blev direkte afhængige økonomisk af sine menigheder under
kirkens strid med staten, vilde der blive gunstig jordbund
for alle slags sekteriske bevægelser, frimenigheder o. s. v. Det
er derfor forstaaeligt, at forbitrelsen over «skilsmisseloven»
er uhyre hos klerikalismen.
Dens haab, naar påvens rundskrivelse skal følges, staar
kun til, at staten tilslut maa give sig ogsaa i det katolske
Frankrig under kulturkampen, som selve Bismarck maatte
gaa til Canossa i det væsentlig protestantiske Tyskland
hvor nu centrum med sin ultramontane rygrad er det mæg
tigste politiske parti. Paa forhaand skulde man dog ikke
tro, at udsigterne var store. Valgkampen sidst stod væsentlig
om dette spørgsmaal, med knusende nederlag for de klerikale.
Hvad kanske siger mere, amtsformandskaberne med deres
mere lokalt bestemmende faktorer har paa enkelte undtagelser
nær udtalt sin tilslutning til loven med stort flertal. Og
loven er formet slig, at seiv om regjeringen ønskede at fire,
er adgangen saa at sige afskaaret. Alligevel er det ikke let
at sige, hvordan det vil gaa, naar kirkerne virkelig for alvor
skal lukkes, kanske med anvendelse af militærmagt. Rig
tignok har regjeringsmedlemmer udtalt, at man vel vil vogte
sig for at skabe martyrer. Clemenceau har endog hævdet,
at man burde faa loven saa, at kirkerne ikke kunde anvendes
til andet end kultus-formaal. Men loven maa engang bringes
til gjennemførelse, om ikke før Ilte december 1908, og saa
snart vil neppe virkningen af lønningsinddragningen have
gjort sig tilstrækkelig gjældende.
Imidlertid er vel neppe endnu enhver mulighed for en
mindelig overenskomst udelukket, siden der fra begge sider
endnu arbeides paa en form for dette. Påvens personlige
overbevisning synes dog endelig opgjort, og en retræt efter
sidste rundskrivelse er utvilsomt ikke ganske let.
Det kan være tvilsomt, om de strengttroende herhjemme,
som af bekymring over, at deres opfatningaf dogmerne ikke blev
übetinget gjældende ved besættelsen af statens lærerposter ved
presteundervisningen, har overveiet saa nøie som pavestolen
konsekvenserne af dette skridt, at menighederne faar myn-
446
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
