Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilh. Andersen: Jens Peter Jacobsen - III (Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JENS PETER JACOBSEN.
(Slutning.)
Saaledes virker den naturhistoriske metode i det store og
hele paa denne digters syn paa livet og beskrivelse af
menneskene. I det mindre viser den sig overalt som en fra
den beskrivende naturvidenskab arvet evne til at se konkret
paa tingene og gaa i det enkelte med deres beskrivelse.
Medens den ældre skole, ikke blot de, der søgte poesien
i det almene som Oehlenschläger, men de, der som H. C.
Andersen vilde og kunde gribe den i det enkelte og indi
viduelle, gjerne satte sig i et patetisk forhold til tingene og
belyste dem med et blink, der forklarede deres type, gaar den
naturvidenskabelige medfølende og beskrivende op
fattelse paa en ganske anden maade ind i deres mekanik,
hvad enten det gjælder at beskrive en type eller udtømme en
situation. Et par eksempler kan vise det.
Oehlenschläger gjør et sted den smukke og egte menne
skelige bemerkning, at en gammel jomfru er mere interes
sant end en borgruin. Ogsaa J. P. Jacobsen kommer i
juleaftensbeskrivelsen i «Niels Lyhne» til at gjøre en iagt
tagelse over gamle jomfruer. Men den ser saaledes ud:
«Han fik medfølelse med disse gamle, tarvelige damer, der
blev ved al komme, én for én, næsten for hvert hundrede skridt,
allesammen med de forunderligsle kaaber og slag fra længst
henfarne tider, og allesammen med sagtmodige, menneskesky be
vægelser i deres gamle halse, ligesom hos mistroiske fugle, og
med noget usikkert og verdensafvænt i deres gang, som om de
døgn ud, døgn ind havde siddet glemte oppe paa de øverste sale
af bagbygningernes afverden og kun denne eneste aften om aaret
blev tagel med og huskede. Han blev trist ved at tænke derpaa,
31 Samtiden. 1906.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
