- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Syttende aargang. 1906 /
450

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilh. Andersen: Jens Peter Jacobsen - III (Forts.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vilh. Andersen.
og hjertet rørte sig i ham med en syg fornemmelse, da han
drømrnende levede sig ind i saadan en gammel enlig piges lang
somt rindende lilværelse, og han hørte for sine øren saa pinligt
taktfast et stueurs langsomme hen-igjen! hen-igjen! dryppe døgnets
skaal fuld af indholdsløse sekunder.»
Dette er ikke blot udmerket smukt følt og udmerket godt
skrevet noget for «udmerket» (jeg mener: for udpræget)
skrevet; men det er især udmerket rigtig seet. Som man
ser, er de gamle damer ikke blot taget ved hjertet, men
«taget» paa gebærden: det halvt ængstelige, halvt forargede
knæk i halsen som hos en and, der skræmmes lige
som en stor portrætkunstner tager sin model.
Den samme nøiagtighed i det enkelte, som ikke bestaar
i at opregne alle tingenes merker, men i at angi ve. deres
skjelnemerker, og som er en arv fra plantebeskrivelsen, træffer
man i Jacobsens situationer. De mest eiendommelige
situationer er vel endda ikke de, der gjør samme indtryk,
som om de var malte. Jacobsen lærte som digter altid
mere af malerne end af nogen anden digter. «Marie Grubbe»
er fuld af saadanne malte billeder og forsvarer derved
sit navn; interiører. Alene af hovedpersonen seiv findes
der fra de forskjellige trin i hendes udvikling en række
situationsportrætter af barnet, jomfruen, damen, den
krænkede hustru, kvindfolket der kan sidestilles f. eks.
med Zahrtmanns Leonora Christina-billeder. Og i den be
rømte skildring af Ulrik Christian Gyldenløves død, da han
efter forgjæves at have prøvet paa at bede knækker sin kaarde
ogholderdens stumper i veiret med et; «Pardon, Jesus!» er
der en patetisk pointe, som ikke overgaaes af noget historie
måleri, og som til forskjel fra den store mængde af «histo
riske» målerier er rigtig, d.v. s. væsentlig betegnende for tiden
og mennesket. (Ved ridderlige begravelser var det skik, at
en rytter red foran liget med et sverd, der vendte odden mod
hans bryst og hjaltet mod himlen, for at betegne, at det var
Gud seiv, den høieste krigsherre, der havde fældet sin mand.)
Men i «Niels Lyhne», hvor der neppe findes nogen malet
situation, ialfald ingen historiske interiörer, forekommer der
andre billeder, som er ganske eiendommelige for denne dig
ter, og som jeg ikke kan betegne anderledes end: at de ser
ud som gjennemsigtige. Det er optrin, hvor man bogstavelig
kan se, hvad der foregaar i det indre, ligesom man ved en
450

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:22:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1906/0458.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free