Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Maseng: Den maritime situation i Nordsjøen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra England høres nu de blideste røster:
Den maritime situation i Nordsjøen.
Den tyske kapital, der er anbragt i fremmede lande, an
sættes til ikke mindre end B—9Vs8—9Vs milliard mark. Alle grene
af den nationale produktion er interesseret i sjøhandelens
udvikling. Landbruget udfører sukker og indfører gjødnings
midler, affald og mais. I industrien er der ikke en eneste
branche, som ikke er afhængig af sjøen for sin indførsel af
raastoffer og udførsel af fabrikater. Det hele samfund bliver
stadig følsommere for en afbrydelse af sjøforbindelserne. Det
er ikke alene det direkte forbrug, som maa tilfredsstilles.
Produktionens uforstyrrede gang og den jevne efterspørgsel
efter arbeidskraft er endnu vigtigere at sikre. Den 4de stand
har forstaaet, at en sterk sjømagt er nødvendig, hvis den ikke
en dag skal resikere at blive kastet paa gaden.
Staten skal ernære og beskjæftige en stadig stigende be
folkning indenfor sine grænser, paa en saadan maade, at de
brede lags livsvilkaar bedres. Staten skal have midler til at
sikre disse befolkningslag en sund social udvikling. Skal
denne opgave klares, maa de erhvervsgrene fordres og be
skyttes, som bringer den tyske kapital og det tyske arbeide
fortjeneste i udlandet. Kun paa den maade kan de raastoffer,
som det arbeidende og konsumerende Tyskland trænger, blive
betalt. Det kommer ikke alene de klasser tilgode, som direkte
er interesserede i sjøfarten og de udenlandske kapitaler,
men hele den befolkning, som trænger levnetsmidler og ma
terialier.
Paa dette grundlag forstaar man, hvorfor den politiske
ledelse ikke viger tilbage for at fordre, og hvorfor den bevil
gende myndighed ikke holder sig tilbage fra at yde.
Er der nogen mening i, at de tre første kulturnationer
nu i 12 aar skal fordoble sin tonnage og lægge væk milliarder
til panser og kanoner? Maa ikke eksperimentet med de be
skyttede og übeskyttede krydsere og de 2 200 millioner kroner,
som vi i de sidste snes aar har lagt bort i unyttige skibe,
afskrække os? Eller de 500 millioner kroner, som russerne
har liggende i Tsoushima-strædet og udenfor Port Arthur?
Den samme skjæbne kan blive beredt de skibe, vi nu
konstruerer. Opfindelserne er ikke til ende. Det kan snarere
479
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
