Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Henrik Ibsens fremtidsdrøm. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 Udhævet her.
Henrik Ibsens fremtidsdrøm.
flamme paany slaa høit i veiret gjennem den italienske friheds
kamp, samtidig med at nihilisterne begyndte at gjøre sig
mere og mere merkbare i Rusland. Og henimod slutningen af
1860-aarene udbredte de russiske anarkister sin virksomhed
ogsaa til Vesteuropa, hvor de optoges i «Internationale» og
ved sin overspændte radikalisme til syvende og sidst
sprængte dette forbund og mod sin vilje arbeidede reaktio
nen i hænderne.
Der kan neppe være nogen tvil om, at Henrik Ibsen ialfald
dengang sympatiserede langt mere med «Internationale»s
yderste venstre fløi, anarkisterne, end med den høire fløi, social
isterne under Karl Marx. Vistnok stod Ibsen i disse aar i
venskabelig forbindelse med det alleryderste høire hjemme i
Norge og udtalte sig af og til i sine breve i stok-konservativ
retning. Og det kan derfor synes lidet troligt, at han sam
tidig skulde have sympatiseret med folk, hvis Jøsen og
kampraab var: «Ingen stat, ingen religion, ingen rets
orden, ingen autoritet!» >
Men dette program stemmer jo saa temmelig med
Ibsens eget program i brevet til Brändes fra febr. 1871.
Henrik Ibsen var, som vi ser af hans breve, en rneget
sammensat natur, som sandsynligvis ikke blot tolererede,
men ligefrem røgtede og pleiede modsætninger og endog
modsigelser i sit indre. For blotat neevne et par eksempler:
I et brev til Johan Herman Thoresen af 2lde novbr. 1870
betegner han franskmændene som «en revolutionær nation
uden tugt og disciplin». «Vi nordmænd bør uddrage en lære
heraf; thi netop mod en lignende indre opløsning (som den,
der voldte Frankrigs nederlag) er det at karle som Jaabæk,
Johan Sverdrup o. s. v. søger at drage vort folk.» I et
brev til Georg Brändes, skrevet en maaned senere, udtaler
han sig derimod seiv som en rød revolutions-mand. «Det
gamle illusoriske Frankrig er slaaet istykker; naar nu ogsaa
det nye faktiske Preussen er slaaet istykker [nemlig af den
sociale revolution??], er vi med et spring inde i en
vo rde nde ti dsalder h Hei, hvor idéerne da vil ramle
rundt omkring os! Og det kan sandelig ogsaa være paa
tiden. Alt det, vi til dato lever paa, er jo dog kun smulerne
fra revolutionsbordet i forrige aarhundrede, og den kost er
jo dog nu længe nok tygget og tygget om igjen. Begreberne
483
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
