Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Henrik Ibsens fremtidsdrøm. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 Anført i J. B. Halvorsens Norsk forfatter-lexikon.
2 Udhævet her.
Chr. Collin.
i den Botten-Hansenske kreds have udtalt netop det samme
logiske paradoks: «Hvem borger mig for, at 2 og 2 er 4
paa Jupiter eller paa en anden planet?» Hertil Skal et an
det aandfuldt medlem af kredsen, historikeren J. E. Sars,
ironisk have svaret: «Nei, hvem borger os for, at ikke virk
ningen kommer foran aarsagen paa Jupiter?» Bedre kunde
der neppe svares.
At Henrik Ibsen, trods skuffelsen over Pariser-kommu
nens fiasko, som kastede skygge over hele den revolutionære
bevægelse (brev til Georg Brandes af 18de mai 1871), ikke
helt opgav sine anarkistiske drømme, ser vi af hans tale i
Stockholm sommeren 1887 1, hvor han fastholder, at vi staar
ved afslutningen af en hel tidsalder og foran indgangen til en
ny. «Jeg tror, at der nu ret snart forestaar en tid, da det
politiske og det sociale begreb vil ophøre at eksistere i de
nuværende former, og at der ud af dem begge vil vokse
sammen en enhed, som foreløbig bærer betingelserne for
menneskehedens lykke i sig.» Altsaa, to sondrede hegre
ber vil smelte sammen til en høiere enhed; men hellerikke
denne nye enhed vil være noget endeligt stadium. Den
samme paa Hegels system byggede opfatning af den histo
riske udvikling møder vi ogsaa i de følgende udtalelser i
den samme program-tale: «Jeg tror at poesi, filosofi og
religion vil smelte sammen til en ny kategori og til en ny
livsmagt, som vi nu levende forøvrigt ikke kan have
nogen klarere forestilling om 2. Man har ved for
skjellige anledninger sagt om mig, at jeg er pessimist. Og
det er jeg ogsaa, forsaavidt jeg ikke tror paa de menneske
lige idealers evighed. Men jeg er ogsaa optimist, forsaavidt
som jeg fuldt og fast tror paa idealernes forplantningsevne
og paa deres udviklingsdygtighed. Navnlig og nærmere tror
jeg, at vor tidsålders idealer, idet de gaar tilgrunde, tenderer
imod det, jeg i mit drama «Keiser og Galilæer» har antydet
ved betegnelsen «det tredje rige». Tillad mig derfor at
tømme mit glas for det vordende for det kommende» . . .
Denne festtale blev holdt paa en lørdagskveld, og Ibsen
ender sin tale med at antyde, at han betragter sig som den,
der har været med at forberede en ny arbeidsuge og «hærde
aanderne» for denne.
486
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
