Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Henrik Ibsens fremtidsdrøm. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ibsens fremtidsdrøm.
Ibsen udtaler gjentagne gange i sine breve, at «liberalis
men er frihedens værste fiende». Men man kommer vel
sandheden nærmere, om man siger, at den romantisk over
spændte radikalisme, i det nittende aarhundrede idetmindste,
har været en af frihedens værste fiender. Vi ved jo nu, at
eneherskerne og deres haandlangere ofte hemmelig har under
støttet de mest yderliggaaende blade og bevægelser for at
sætte borgerskabet i skræk.
Henrik Ibsen havde ret i, at en absolutisme som den
russiske er vel skikket til at fostre revolutionsmænd. Men
han saa ikke, at netop de rødeste revolutionære igjen er vel
skikkede til at holde despotiske magter oppe ved ufrivillig
at gjøre tjeneste som busemænd. At den revolutionære
terrorisme har givet despotiet og den politiske reaktion i det
store og hele en ny livsfrist, i vore dage som efter den
store revolution i 1789—93, er nu saa indlysende, at man i
Rusland i den seneste tid jo endog fra stokkonservativt hold
har sat den «sorte bande»s falske oprør i system og laver
bombeattentater i reaktionære øiemeds tjeneste. Intet mindre
vil vel kunne helbrede de til despotiet vante frihedsmænd
fra den romantiske radikalisme.
Den ovenfor opstillede gisning, at Henrik Ibsen i den
sidste del af 1860-aarene ventede sig meget af «Internationale»
og fulgte den revolutionære bevægelse med høitspændt haab,
støttes ikke alene af de vidnesbyrd, som ovenfor er anført,
men ogsaa af den kjendsgjerning, at da «Internationale» blev
forbudt efter Pariser-kommunens frygtelige drama og selve
föreningen sprængt ved anarkisternes udstødelse i 1872,
efter denne tid hører vi ikke i Ibsens breve til Brandes noget
mere om, at stat og religion m. m. i en snar fremtid skal
falde. Det mest revolutionære af brevene til Brandes var
skrevet i februar 1871, før kommunardernes opstand. Det
næste brev til Brandes, af 18de mai 1871, er skrevet kort
efter, at kommunardoprøret var beseiret af Versailles-tropperne.
«Er det ikke nederdrægtigt,» skriver Ibsen, «af «Com
munen» i Paris, at den har gaaet hen og fordærvet mig min
fortræffelige statsteori eller rettere ikke-statsteori! Nu er
ideen ødelagt for lange tider, og jeg kan ikke engang an
stændigvis fremsætte den paa vers. Men den har en sund
kjerne i sig, det ser jeg saa klart, og engang vil den nok
blive praktiseret uden al karrikatur.»
489
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
