Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Henrik Ibsens fremtidsdrøm. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Collin.
en förening af hellenisk livsglæde og kristelig askese vil vel
kanske maatte regnes til de brustne drømme. Den anar
kistiske drøm om statens undergang synes heller ikke at
have frerntiden for sig, undtagen forsaavidt de nuværende
stater vil forandre karakter, naar de engang i tiden indordnes
i et statsforbund af «menneskehedens forenede stater». Seiv
den store tanke, at «poesi, filosofi og religion vil smelte sam
men til en ny livsmagt» (Ibsens tale i Stockholm 1887) og
altsaa gaa op i en høiere enhed, seiv denne tanke er neppe
holdbar i denne hegelske form. Thi om ogsaa poesi og reli
gion atter vil nærme sig til hinanden og indgaa et nyt og
inderligere forbund, behøver de vel ikke at tabe hver sit sær
præg, saalidt som nationerne behøver at tabe ethvert sær
præg, fordi om de sammenknyttes til et verdensforbund.
Det kan vel tænkes, at poesi, videnskab og religion alle vil
bestaa som særegne livsmagter, seiv om de vil maatte ar
beide i et mere og mere inderligt og übrødeligt forbund.
Ibsens drøm om en stor social og kulturel förnyelse vil
neppe komme til at virkeliggjøres i den form eller i den ret
ning, hvori han tænkte sig det. Men hvad der efter mit
skjøn vil leve i nye og atter nye former, er den inderste
kjerne i hans tro og i hans digtning: selve tanken om
men neskeh edens förnyelse. Det er en «romantisk»
drøm, men den er urgammel og endnu altid lige ung.
Indirekte var denne drøm om en stor social förnyelse
kommet til orde allerede i Ibsens første skuespil, «Catilina».
Det var Rousseaus og de franske revolutionsmænds haab,
Saint-Simonisternes, socialisternes og anarkisternes drøm
om en fremtidig guldålder; den store drøm, som affødte
revolutionerne i 1789 og 1848 og ved denne sidste anledning
ikke forsmaaede at besøge en liden norsk by, Grimstad, hvor
Henrik Ibsen gik og tilberedte bitre styrkedrikke for de syge,
men samtidig drømte om endnu skarpere og bitrere aande
lige lægemidler mod tidens brøst.
Ibsen har inddrukket denne drøm fra en mængde kilder,
ikke mindst vel fra Schillers og Heines skrifter. Hans syn
paa modsætningen mellem kristendom og hellenisme (i «Kei
ser og Galilæer») synes at gaa tilbage til Schiller og især
vel til Heinrich Heine 1.
1 Schiller havde navnlig i «Die Götter Griechenlands» fremstillet
modsætningen mellem hellenisme og kristendom i et lignende lys som
494
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
