Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: I anledning af trontaledebatten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. E. Sars.
forandrede tidsomstændigheder nok saa meget kræver det.
Der har paa begge sider udviklet sig et krigskamerat
skab, en følelse af solidaritet og samhold af en saadan art,
at kravet om at være god venstremand eller god høiremand har
faaet en lignende übetinget karakter som kravet om at være
god nordmand, god borger o. s. v. Der er paa begge sider
bleven oparbeidet et forraad af staaende talemaader, af løse
ner eller kampraab, hvorom vælgerne har været vant til at
samle sig som soldaterne om sine faner og felttegn, og som
man holder fast ved, uden at teenke noget videre over deres
indhold (eller deres mangel paa indhold), fordi de har tjent
som vaaben i saa mangen en alvorsdyst. Der har paa begge
sider dannet sig en stab af rutinerede ledere eller indpiskere,
et slags politiske Jandseknegte, for hvem partipolitiken er
bleven etlivsvilkaar, saa de rent instinktmæssig arbeider paa at
vedligeholde eller udvide kløften mellem partierne og føler det
som en fare eller ulykke, naar den holder paa at jevnes ud*
Dette tjener til at forklare, at de sidst afholdte stortings
valg, trods den store forandring i vore politiske forhold,
alligevel frembød et skue, som syntes saa lidet forskjelligt
fra hvad man havde været vidne til ved de forudgaaende
valg. De kjendte faner og felttegn blev draget frem, og væl
gerne fiokkede sig sammen om dem efter tilvant skik. Ven
strestyret udstedte sil valgprogram, høirestyret ligesaa, og
da regjeringen ifølge sin sammensætning og af andre grunde
kunde mene sig at repræsentere baade høire og venstre, fandt
ogsaa den det nødvendigt at henvende sig direkte til vælgerne i
et manifest, hvori den redegjorde for sit politiske program.
Nogen principiel forskjel eller modsætning mellem disse
program mer har der ikke været muligt at paavise, trods al
den herpaa anvendte umage. De giver alle tre gode løfter
om sparsomhed og arbeide, om reformer paa det økono
miske, politiske eller nationale omraade o. s. v. Forskjellen
mellem dem bestaar næsten bare deri, at løfterne formuleres
noget anderledes i det ene end i det andet, at de fremsættes
paa en mere forsigtig reserveret maade i det ene, en bredere,
mere stortalende i det andet. Naar vælgerne gik til valg
paa disse programmer, var det altsaa i virkeligheden en
skin fægtn ing snarere end en alvorlig kamp. Men i venstre
pressen har det alligevel været udbasuneret som en stor og
betydningsfuld seir, at flerheden af de nyvalgte stortings-
500
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
