- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Syttende aargang. 1906 /
524

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nørregaard: Det nationale samlingsmerke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Harald Nørregaard.
om krig bevæge til at nedrive det vern, der skulde beskytte
os netop mod den magt, der truede os med krigen.
At vi saaledes paa fremmed magtbud har ødelagt, hvad
vi seiv havde opbygget til vern om vort liv, og at vi har op
givet eneraadigheden over vort eget territorium ved at for
pligte os til ikke at opføre nye fæstninger til dets forsvar, er
i og for sig en kapitulation, der aldrig kan blive berettiget,
og som kun kunde undskyldes ved, at der forelaa en tvin
gende nødvendighed for at opfylde Sveriges krav.
Men forelaa der en saadan tvingende nødvendighed?
Det paastaaes, at i alle fald vilde en krig med Sverige
blevet uundgaaelig, om vi ikke havde bøiet os for de svenske
vilkaar. Det siges, at i Karlstad var baade de norske og de
svenske forhandlere enige om, at hvis forhandlingerne brast,
vilde krigen ikke være til at afverge. Og det kan hænde, at
paa dette tidspunkt vilde en krig have været vanskelig at
undgaa.
Men hvis regjeringen istedenfor, som den ifjor blev
rost for i sin presse, at «løse vanskelighederne efterhaanden
som de meldte sig» fra første stund af havde afvist de
svenske vilkaar og företaget de fornødne foranstaltninger for
at betrygge vort selvstændige liv uden hen syn til Sveriges
a ner kjende Ise, er der al grund til at tro, at svepskerne
ikke vilde have vovet at paaføre os krig. Det er uimodsige
ligt, at vi dengang var bedre forberedt end svenskerne; og
naar vi dengang havde brudt alle broer med Sverige af
saaledes som 7de junibeslutningen tilsagde vilde sven
skerne maattet tage krigen straks, om de vilde havt den.
Men netop den selvtillid og tryghed paa vore egne kræfter,
som en saadan optræden vilde have forkyndt, vilde vistnok
have bragt svenskerne til at betænke sig togange, førdegik
til den vanvittige handling at begynde en erobringskrig mod
vort. folk.
Det er saaledes min mening, at regjeringen ved at ind
tage en anden holdning overfor de svenske vilkaar, end den
gjorde, vilde have havt den bedste udsigt til at undgaa en
krig med Sverige. Og ikke tror jeg heller, at der herved
vilde have opstaaet en bitrere stemning i Sverige end den,
som faktisk har været raadende der efter Karlstad-forliget,
med hvilket det krigslystne parti i Sverige har været i høieste
grad misfornøiet. Sikkert er det i alle fald, at respekten
524

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:22:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1906/0532.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free