Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chamberlain: Kristus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chamberlain.
se personligheden desto klarere. Menat ville forklare denr
at ville fremstille den som en logisk nødvendighed, det
er bortkastet og taabeligt arbeide ; enhver skikkelse ogsaa et
insekts eller hvadsomhelst er for menneskeforstanden et
«under»; men den menneskelige personlighed er tilværelsens
mysterium magnum, og jo mere kritiken renser en stor per
sonlighed for legendedannelsens tilsætninger, jo mere det
lykkes den at fremstille hvert af hans skridt som noget be
tinget, som noget ved tingenes natur paabudt, desto übe
gribeligere blir underet. Det er ogsaa det endelige resul
tat af den kritik, som i det nittende aarhundrede har været
anvendt paa Jesu tid. Man kalder dette aarhundrede en
ureligiøs tidsalder; og dog har siden de første kristelige aar
hundreder aldrig menneskenes interesse koncentreret sig saa
lidenskabelig om Jesu Kristi person som i de sidste 70 aar;
Darwins verker, saavidt udbredte de end var, blev ikke
kjøbt en tiendedel saameget som Strauss’ og Renan’s bøger.
Og følgen er, at Jesus Kristus’ historiske liv stadig har vun
det en mere og mere konkret skikkelse, og at man med
større og større klarhed er tvunget til at indse, at den kri
stelige religions tilblivelse i sin sidste grund er at føre til
bage til det ganske eksempelløse indtryk, som denne ene per
sonlighed havde gjort paa sine omgivelser og havde efterladt
sig. Bestemtere end nogensinde, og derfor ogsaa uudgrun
deligere end nogensinde staar den dag idag dette fænomen
for vore øine.
Dette maatte først fastslaaes. Hele vor tids retning med
fører, at vi kun kan blive varme for det konkrete, det levende.
Ved begyndelsen af 19de aarhundrede var det anderledes;
romantiken kastede sine skygger til alle sider, og saa var
det ogsaa blevet mode at forklare alle ting «mytisk». I
aaret 1835 fulgte David Strauss det ham fra alle kanter
givne eksempel og bød os som «nøgle» (!) til evangelierne
«begrebet mythe» (!). Nutildags indser enhver, at denne for
mentlige nøgle intet andet var end en ny, taaget omskriv
ning af det fremdeles lige uløste problem, og at ikke et
«begreb», men ene og alene et virkelig levende væsen, kun
det med intet andet sammenlignelige indtryk af en person
lighed, som verden aldrig havde oplevet tidligere, giver nøg
len til kristendommens tilblivelse. Jo mere der blev opdaget,
paa den ene side af pseudomythisk legendedannelse, paa den.
530
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
