- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Syttende aargang. 1906 /
534

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chamberlain: Kristus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Chamberlain.
hustru, alt skjønt og al glæde; thi det var altsammen kun
slør for erkjendelsen, snarer, som lænkede ham til et drømt,
løgnagtigt Maya-liv. Og hvad brug havde han for al brah
manervisdommen ? Offerceremonier, som intet menneske
forstod, og som presterne seiv erklærede for helt symbolske,
intetsigende «for de indviede», dertil en «forløsning gjennem
erkjendelse», som neppe var tilgjængelig for en af hundred
tusende? Saa kastede Buddha fra sig, ikke bare sin visdom
og sit rige, alt rev han ud af sit hjerte, som endnu lænkede
ham som et menneske blandt mennesker, al kjærlighed, alt
haab; tillige sønderbrød han sine fædres tro, drev guderne
ud. af verdensbygningen og forkastede som unyttigt tanke
bedrag seiv den høieste tanke i den indiske metafysik, den
om en altomfattende Gud, übeskrivelig, uforestillelig, rumløs,
tidløs, tænkningen altsaa utilgjængelig, men dog anet af
den. Intet gives der det var Buddhas oplevelse og altsaa
ogsaa hans lære intet gives der i livet uden lidelsen ; det
eneste, som er værd at stræbe efter, er «forløsning fra lidel
sen»; denne forløsning er døden, indgangen til intet. Men nu
troede enhver inder som paa en selvfølgelig, utvilsom ting,
paa sjælevandringen o: paa den uophørlige gjenfødelse af
selve individerne. Den sedvanlige død skjænker altsaa ikke
«forløsningen», det gjør kun den død, hvorpaa der ikke føl
ger nogen ny fødsel; og denne forløsende død kan ene og
alene vindes derved, at mennesket allerede dør i livet, altsaa
af fri vilje; det vil sige at han afskjærer og tilintetgjør alt,
hvad der hinder ham til livet, al kjærlighed, alt haab, ethvert
ønske, al eiendom, eller som vi nu vilde sige med Schopen
hauer, at han fornegter viljen til livet. Lever mennesket
paa denne maade, gjør han sig seiv til et vandrende lig
før han dør, da høster lemanden, døden, ikke et frø til ny
fødsel. Levende at dø: det er essensen i buddhismen. Det
er selvmord i høieste potens; thi Buddha lever ene og alene
for at dø, for übetinget og uden gjenkaldelse at være død,
for at gaa ind i Nirwana, intet.
Hvilken større modsætning kan der gives til dette fæno
men end Kristus, hvis død betyder indgang i det evige liv?
I hele verden ser Kristus guddommeligt forsyn; ingen spurv
falder til jorden, intet haar paa et menneskes hoved kan
krummes, uden at den himmelske fader tillader det. Og
langt fra, at denne jordiske tilværelse, levet ved Guds vilje
534

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:22:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1906/0542.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free