Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chamberlain: Kristus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chamberlain.
verdenshistoriske betydning af Kristi liv. Ingen politisk
revolution kan sammenlignes hermed.
Verdenshistorisk seet har vi god grund til at drage
parallel mellem Kristi daad og hellenernes gjerninger. Hvad
Grækenland gjorde for intelligensen, det gjorde Kristus for
det sedelige liv: en sedel i g kultur har menneskeheden
først vundet gjennem ham. Eller rettere sagt: muligheden
for en sedelig kultur; thi det kulturelle moment er hin indre,
skabende proces, den frivillige viljens omvenden, og netop
dette moment blev paa faa undtagelser helt upaaagtet; kri
stendommen blev en heltigjennem historisk religion og
paa dens kirkes altere fandt alle oldtidens og jødedommens
overtroiske forestillinger et indviet tilflugtssted. Alligevel
blir Kristi liv det eneste grundlag for al sedelig kultur, og
i det forhold, hvori dette fænomen mere eller mindre tydelig
formaar at trænge igjennem, er ogsaa vore nationers sede
lige kultur større eller mindre.
Netop i denne sammenhæng kan vi nu med rette paa
staa, at Kristi tilsynekomst paa jorden har spaltet menneske
heden i to klasser. Den først skabte sande adel, og det
egte fødselsadel, thi kun den, som er udvalgt, kan blive
kristen. Men den sænkede tillige i sine udvalgte hjerter
spiren til ny, bitter lidelse : den skilte dem fra fader og
moder, den lod dem vandre ensom blandt mennesker, som
ikke forstod dem, den stemplede dem til martyr. Thi hvem
er helt herre? Hvem har fuldstændig overvundet sine
slaveinstinkter ? Tvedragten sønderrev dernæst den udvalg
tes sjæl. Og medens der blev foreholdt den enkelte, som
indtil nu i livskampens tummel neppe var kommet til be
vidsthed om sit eget «jeg», en uanet høi forestilling om hans
værdighed, hans indre betydning og magtfylde, hvor ofte
maatte han ikke i sit indre styrte sammen under følelsen af
sin svaghed og sin uværdighed? Nu først blev livet isand
hed tragisk. Det havde menneskets frie daad, som reiste
sig mod sin egen animalske natur, fuldbragt. «Aus einem
vollkommenen Zögling der Natur vurde der Mensch ein
unvollkommenes moralisches Wesen,aus einem glucklichen
Instrumente ein ungliicklicher Kiinstler,» siger Schiller.
Men mennesket vil ikke længere være et instrument; og
havde Homer skabt sig guder, slig som han vilde have dem5
saa oprørtes nu mennesket mod naturens moralske tyranni
542
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
