Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson: Vor synd og vor ydmygelse - 2 - 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vor synd og vor ydrnygelse.
vi hadde ogsaa det juridiske paa vor side. Jeg begrænser
mig til at sige, at jeg tror, det er rigtigt. Men for os var
det ikke hovedsaken. \ For os gjaldt det især: er tiden be
kvæm ? Kan vi bruke lejligheden til at vinne noget saa stort
og godt for vort lille, opadstræbende folk, som hel selvstæn
dighed? Saa faar det ske, seiv om den skrevne lov ikke
gir fullmagt. Ti folket er lovens kilde, lovs lov; et enigt folks
vilje gir fullmagt, den højeste, vi kan faa.
De andre svarer: men hvis det, som folket énstemmig
vil, er galt, gir det likefullt den højeste fullmagt? Dette
er vringleri; ti folket seiv trodde jo, det var rigtigt, det, de
vilde. Derfor blev ogsaa viljen énstemmig. Ja, nærmere kan
det rigtige ikke kommes. En senere tid faar saa dømme.
Nu tar vi ordet mot de ortodokse og spør dem: tør dere
virkelig nægte livets ret overfor den skrevne lov? Er der
ikke tilfæller, deri maalet helliger midlet? Husk, David og
skuebrødene! Det var ulovligt at ta skuebrødene; men David
og hans følge var sultne, og de tok dem. Jesus seiv gav
ham medhold i det, ja, brukte det som eksempel. Vil do
ortodokse være retfærdigere end Jesus? Eller er det kanske
vigtigere, at et litet jødisk hærfølge faar sig en smak
mat, end at et oplyst, kraftigt folk vinner sin selvstæn
dighed?
For at gjæntage det: vi erkjænner ikke de ortodokse som
selvgivne overmæn i vor strid med Sverige. Den sak har
de fra gamrnelt forraadt. Vi tror ikke, at deres dogmer ut
ruster dem (i’ denne sak eller i nogen) med finere moralsk
sans, ædlere etisk vilje.
Det er sant, at uten fritænkerne var Norge idag intet
helt ut selvstændigt folk 1 . At saken lykkedes, skylltes det
store tal av kristne, som sluttet sig til fritænkernes moderne
syn paa lov og konge. Et énstæmmigt folks vilje gir øverste
fullmagt, et folks vel i nutid og fremtid gir ret til at bruke
et gunstigt tilfælle.
Men dermed er ikke alt opgjort; deri har de ortodokse ret.
Seiv om intet juridisk er til hinder for at handle som
vi handlet, og seiv om vor adkomst til at nytte et gunstigt
1 Det var uLvilsomt ogsaa fritænkerne, som forberedte og førte an i
1814.
573
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
