Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson: Vor synd og vor ydmygelse - 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson; Vor synd og vor ydmygelse.
var et større folk end Svenskerne og handle derefter. Det
er dog vel større at erkjænne; vi saa fej 1, da vi trodde, vi
kunde greje det alene, end det er: ikke at erkjænne det,
men bare kjøre paa.
Det usædvanlige hændte, at de samme mæn, som «tok
saken i sin egen haand», ogsaa var de, som ærlig erkjænte,
at det kunde vi ikke komme ut med. Ellers plejer det at
være et nyt sæt mæn, som træder til og gjør saadan erkjæn
nelse paa folkets vægne. Disse gjorde det seiv, og dette
synes mig at være deres største bedrift. De hadde prøvd
hvad som stod i menneskelig rnagt for at undgaa ydmygelsen;
men for at frælse selvstændigheden og landomraadet, tok de
den. Hvad dette vilde korte av paa deres egen popularitet,
som til da hadde været grænseløs, visste de naturligvis.
Heldet fulgte dem, som det i regelen følger det, som
er sanfærdigt.
Dette held vil ogsaa følge længer frem, hvis vi ikke for
vansker, hvad som her er skét, ikke til den ene siden og
ikke til den andre.
Bjørnstjerne Bjørnson.
576
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
