- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Syttende aargang. 1906 /
595

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Cand. mag. H. Eitrem: Mystifikationer i Peer Gynt - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Du maa dø eller raade
sangens gaade!
Mystifikationer i «Peer Gynt».
Det problem som denne merkelige oldtidslevning stiller,
er altsaa alt andet end betydningsfuldt; det er futilt og
latterligt, som saa mange af de spørgsmaal der optog
oldtidsforskernes opmerksomhed, istedenfor de store pro
blemer der ventede paa en løsning. Jeg ser altsaa i Mem
nons gaade et satirisk udfald mod det videnskabelige pedan
teri den lidet heldige modsætning til turistforskerens
overfladiskhed, som hudfiettes i Peer Gynts person. Gjen
nem Peer Gynt rammer Ibsen en gammel bekjendt med hvem
han havde en gaas at plukke; A. 0. Vinje, som i sin
«Brand»-kampagne havde gjort sig fortjent til repressalier
fra Ibsens side. Og paa samme maade var det ikke van
skeligt blandt Ibsens nærmeste omgang hjemme at finde
repræsen tanten for det som digteren med rette eller
urette opfattede som videnskabeligt pindehuggeri.
Han kunde i de dage paa nært hold iagtta arkæologerne
og deres arbeide i Pompeji, og de har kanske vakt hans
kritik. Men her er del maaske nærmest ægyptoiogerne som
maa holde for. Dem havde Henrik Ibsen ikke stor tillid til:
kun saa meget faar man ud,
tør man tro ægyptologer,
og, ei sandt, vi tror jo trygt dem
de blev lil i fortids taager.
Han misopfatter da ogsaa hele Ægyptens kultur som
sporløst forsvunden, som ufrugtbar, og endog da den levede,
levende død at dette ikke længer er den gjængse opfatning,
behøver ingen paavisning.
Spørgsmaalet er, som sagt, futilt og ikke værd en
tanke. Det er altsaa bare haan naar der tilføies:
Det gjælder livet at faa dette ligegyldige spørgsmaal løst
det er en lebensfrage, som Begriffenfeldt vilde have ud
trykt sig.
Mere var der altsaa ikke i skrinet med det rare i! Ind
faldet er yderst originalt om ikke netop blændende. Ibsen
har for at faa frem den komiske situation med temmelig
595

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:22:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1906/0603.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free