Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Viljam Olsvik: Et mørkt punkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ET MØRKT PUNKT.
I traditionen om Ludvig Holberg, saaledes som denne gaar
igjen hos biograferne, er der mange slags forsteninger.
Vi skal her se paa en enkelt af disse forstenede misfor
staaelser, fordi den danner «et mørkt punkt ved Holbergs
karakter». Det er den uhyggelige maade, hvorpaa «den rige
gnier» behandlede sin fattige slegt «oppe i Norge». (Som
om han andensteds havde fattige slegtninger, som han be
handled bedre.)
Under et studieophold i Trondhjem har jeg været saa
heldig at finde en del übenyttede arkivsager, som ti 1 in tetgjør
denne forstenede misopfatning. Og det er paa tide at faa
den ryddet af veien, da den gaar igjen i et norsk historisk
arbeide, der udkom saa sent som 1896 under navnene
J. F. Lampe, D. Thrap, Ch. Delgobe.
L. Holberg havde to brødre, som blev prester «oppe i
Norge». Da Holbergs biografi endnu er uskreven, saa er
der ingen, som ved noget om disse hans brødre; heller ikke
om hans tre søstre.
Peder Holberg kom i 1703 til Herø paa Sønmør
som kapelan hos sognepresten; der endte han sit liv 1729,
efter 13 aar som kapelan og 13 aar som kaldets sogneprest.
Nu heder det hos B. Moe, 1846: «Han var gift og havde
fem børn, om hvem intet vides.» Og 1896, i «Bergens Stifts
Geistlighed» heder det: «Han levede med hustru og børn i
stor armod. Han havde 5 børn, om hvilke intet vides.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
