Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson: Et fornemt folk. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson.
Statens embeder er ikke de eneste, som stortingsmænnene
belønner sig seiv med. Tinget har andre, som medlemmerne
ogsaa fordeler mellem sig, saa langt de bare kan komme
til. De rigtig gasser sig i matfatet. Kommer saa dertil, at de
gjildeste karene til at folane sig seiv gjerne er de karrigste,
nåar det gjælder andre (ja, som nu hypotekbankdirektør Peder
Rinde), saa sætter det ondt blod. Meget ondt blod. Rindes
navn fortjener at nævnes her; ja, hele trafiken fortjener at
nævnes efter ham: Rindiana. Han prøvde jo ogsaa paa at
bli amtman.
Da vi fik vor grundlov, var vi et fattigt og litet oplyst
folk; embedsmænnene maatte omtrent bære det hele. Men
nu er vi ikke længer det; nu maatte det vel snart gaa an at
kræve, at enten faar godtfolk være embedsmæn, eller ogsaa
politikere. Ej heller er de højere oplyste nu saa faatallige,
at de stillinger, stortinget raader over, nødvendig maa besæt
tes av stortingsmæn. Vi maa dog vel efterhaanden nu være
komne saa vidt, at vi kan kræve, at den, som vil bli politiker,
faar underholde sig seiv, saa han staar fri og fornem til alle
sider.
Mange slags fristelser lurer omkring ham, som vælges til
offentligt tillidshverv av nogen betydning. Det gjælder at støtte
ham. Det gjør vi best ved at sætte strenge krav til hans
dygtighed og uegenyttighed, men saa ogsaa vise ham agtelse
i forhold. Et litet folk har den lykke fremfor de store, at det
lettere kan holde øje med misbrukene og varmere vurdere
fortjenesten. Dette form on maa vi ikke kaste fra os ; det har
saa mange andre i følge.
Her svares, at paa den vis hjemfaller hele vor politik
til professjonister. Nu, dem har vi alt. Politiken er et
lag som alle andre fag, deL maa dyrkes. Gambetta kaldte
politiken «en kunst». Men kunst forutsætter talent, og talen
tet kræver stor flid. Men ikke tror jeg, at flertallet av norske
stortingsmæn nogensinne blir professjonister; vore valgforhold
og traditioner forbyr det. Imidlertid være det hermed som
det vil : embederne skal styres av en annen sort professjonister
end politikens. Likesaa skal bankerne, likesaa jernvejene
o. s. v. o. s. v.
Sætter vi dette igiænnem og det synes at være bydende
for vor hæder —, saa faar vi lit efter lit, næsten uteri at vite
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
