Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frits Thaulow: Litteratur-maleri, litteratur-musik, litteratur-dans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frits Thaulow.
virke for socialismen. Lægen, der blev hentet af den fattige
kone fra et bugnende middagsbord (for mig var hovedsagen
det gamle indiske schawl og könens hænder).
Sypigen, der er sovnet fra den pragtfulde baldragt (jeg
lagde kun merke til den døende lampe og dagslyset bag gar
dinet).
Vi malte engang samtidig en hølade, som var sunket
sammen af ælde. Jeg malte for de røde tagstens skyld og
for det grønne græs. Krohg kaldte sit billede: «Udvan
dring».
Litteratur i billedet er her ufarlig, fordi den er ligegyldig.
Det væsentlige iKrohgs billede: schawlet, hænderne, lampen,
dagslyset er der jo ligegodt. Maleren er her seiv litteraten.
Faren begynder, hvor litteraten er en fremmed, der trænger
sig ind i malerens arbeide.
Maleren har sit rige for sig. Der bør han faa være
alene, hans følelse og hans smag maa virke uforstyrret. Netop
fordi han bygger paa saa vage, mystiske begreber som følelse
og smag, er han ofte myg og lader sig let lede af udenfor
staaende og uforstaaende.
Hvor er den maler eller billedhnggcr, som ikke har sit
paahæng af litteratvenner? De klænger sig paa os, og da de
ikke ser det væsentlige, fører de os paa afveie. Da de seiv
er skabende, digter de de underligste ting, tinder ud vore
tanker, forklarer vore følelser og leder os ind paa sidespor,
som fører i grøften. Der skal skrives hurtig og meget, der
spændes elektrisk lokomotiv foran, avisspalter skal fyldes i
fart, bøger skal skrives. Hvad skal de finde paa? Digtere
og journalister slaas om enhver maler. Læg merke til deres
ord altid deres egne tanker, altid udenom aldrig om
det, maleren har følt. Store ord, om sjæl, poesi, gjennem
brud, frihed, menneskeheden o. s. v., aldrig om udførelsen,
som altid er det eneste; om billedhuggerne er det geniets seiers
sikre flyven mod himmelen, aldrig om det ene vigtige, den
dekorative virkning, linjer og frem for alt silhouetterne.
Men den værste fare ved paahænget af litteraterne er
den dræbende sygdom, som snylteplanter har maleriet
blir ikke Jænger maleri de vrøvler det bort til at blive
Og faren er stor.
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
