Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Irsk digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexander Bugge
tændernes pragt uden lyde.
Røde som saffian skinner læberne.
En kvinde, som vil vække strid og mord
blandt Ulsters vognkjæmper.»
Da barnet blev født, var det en pige. Hun fik navnet
Derdriu og voksede op til den aller fagreste ungmø i Irland.
Ulsters gamle konge Conchobar tiltænkte hende til sig seiv
og lod hende bo langt fra folk, foråt ingen skulde faa øie
paa hende. Men skjæbnen vilde det anderledes. En dag
fik Derdriu se den unge Noisi, Usnechs søn, som var paa
jagt, og hun fattede straks kjærlighed til ham. Hun sprang
ud til ham, og der udspandt sig nu mellem de to en samtale,
som er karakteristisk for naturmenneskenes syn paa kjærlig
heden som en parringsdrift. «Det er en vakker hunkalv, som
springer forbi os,» raabte Noisi til Derdriu. «Vel maa hun
kalv ene være store, nåar der ikke findes nogen okser,» sva
rede hun. «Du har dog selveste ulsteroksen» (d. e. kong
Conchobar), indvendte han. Derdriu svarede : «Jeg skulde
gjerne ville vælge mellem eder to; da valgte jeg en ungtyr
som dig.» «Aa nei,» sagde Noisi, «for spaadommens skyld
maa du det ikke.» «Siger du, at du afviser mig?» spurgte
hun. «Ja,» svarede han. Da sprang hun hen til ham, greb
ham i ørene og sagde: «To øren med skam og spe har du,
om du ikke tager mig til dig.» Da udstødte Noisi sit krigs
raab. Hans brødre ilede til, og med dem ilygtede Derdriu
over til Skotland. Siden tik Conchobar lokket dem tilbage
til Irland og lod tiltrods for sit givne ord Usnechs sønner
dræbe. «Derdriu levede et aar hos Conchobar, og i hele
denne tid fortrak hun aldrig sin mund til smil og kvægede
sig ikke ved spise og søvn og løftede ikke sit hoved fra
knærne.» Forgjæves søgte Conchobar at trøste hende. Men
hun udtrykte bare sit had til ham. Da gav Conchobar hende
til Eogan, Durthachts søn, den mand, som havde dræbt hen
des elskede. Dagen efter drog de til festpladsen ved Macha,
Ulsters kongebolig. Derdriu sad bag Eogan i vognen. Con
chobar raabte haanende til hende: «Mellem mig og Eogan
gjør du store øine, som et hunfaar mellem to saubukker.»
Föran dem ragede en stor klippeblok op. Da stødte hun sit
hoved mod stenen og knuste det. Saaledes endte hun sit liv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
