Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Irsk digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexander Hugge.
sen Leinster), langs Nechtans hustrus alvehaug (d. er floden
Boyne, hvor Nechtans hustru feen Boand levede), langs
Nuadas hustrus underarm (et andet digterisk navn paa Boyne),
langs solens land (d. e. visdommen), langs maanens boliger,
langs barnets navlestreng (d. e. begyndeisen til kundskab).
I samme slags omskrivninger og gaader fortsættes hele
samtalen.
Ligesom lovkvædet, saaledes har ogsaa dettes modsæt
ning nidvisen lige fra de ældste tider været dyrket i Irland.
Ligesom vore egne forfædre troede ogsaa irerne, at nidvisen
havde magisk virkende kræfter. Der levede engang paa halv
øen Howth nær Dnhlin en skald, hvis eneste søn var hlevet
dræbt af mænd fra Leinster. Efter dette digtede han et helt
aar igjennem nidviser over Leinsters mænd, og i al denne
tid voksede der ikke korn eller græs eller kom blade paa
trærne i Leinster. I 1414 digtede en navnknndig barde ved
navn Niall o’Higgin en nidvise over den engelske statholder
i Irland, Sir John Stanley, og voldte derved dennes død.
Den irske krønike, som fortæller om dette, siger: «Dette val
det andet «digterunder», som den samme Niall havde udført1.»
Nidvisen har dybe rødder i irernes heftige, lidenskabsfyldte
sind. Den er blevet praktiseret langt ned i tiden og blir
det kanske endnn. Særlig er der i den irske forfølgelses
værste dage, under Cromwell og kampene* mellem William
af Oranien og Jakob 11, forfattet mange vilde og djævelske
nidviser, fulde af forbandelser og ønsker om, at alle Ægyp
tens plager og alle sygdomme, som rammer menneskene,
vil hjemsøge den forbandede, og at Gud, englene og alle
helgener vil udøse sin vrede over ham. Vinteren 1901 blev
der i Dublin opført et lidet skuespil af en af forkjæmperne
for det irske sprog, Douglas Hyde. Det bærer Utelen Casad
an l-sugain» («at sno tanget») og handier om en omvan
drende digter fra Connaught, som kommer til en bondegaard
i Munster og blir forelske! i vertens vakre datter Una. Mu
siken spiller op til dans, og digteren vil ikke lade nogen
anden faa lov til at danse med Una. Men hendes trolovede
hindrer dette og søger at faa den brysomme gjest ud af huset.
1 Dette ligesom flere ting i det følgende er taget fra en interessant af
handling af professor Kuno Meyer i Liverpool: Anciemt Gaelic Poetry.
32
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>