Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Irsk digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som ingen kjender uden Gud :
Irsk digtning.
og ynde. Thi følger man fra Bokhara af Sogds ilodleie, ser
man tilhøire og tilvenstre paa en strækning af 8 dagsreiser
i uafbrudt følge grønne marker og haver, som gjemmer ris
lende bækker.» Først lidt efter lidt har den moderne natur
følelse begyndt at finde udtryk : tidligst hos italienerne gjen
nem mænd som Petrarca, Æneas Sylvius, Leonardo da Vinci
og særlig den oppe i Alperne fødte Tizian, derpaa hos enkelte
nederlandske og franske malere som Ruisdael, Poussin og
Claude Lorrain. Og endelig tinder gjennem Rousseau og
Goethe det store gjennembrud i naturfølelsen sted. Men
uafhængig heraf har der fjernt fra det øvrige Europa i
Wales’s dybe skoge og ved Irlands stille sjøer levet men
nesker, som alt i den tidlige middelalder ikke alene elskede
den jomfruelige natur, men ogsaa forstod at give denne
sin følelse et næsten moderne udtryk. Ingen nutidsdigter
behøver at skamme sig ved at være fader til de fire «Sange
om sommer og vinter» (fra det 9de aarhundrede), som jeg
nævnte i min tidligere artikel i «Samtiden». Men der findes
fra omtrent samme tid andre digte, som er næsten ligesaa
stemningsfulde og eiendommelige. De fleste af disse digte
er først fremdraget af professor Kuno Meyer i Liverpool, fra
hvis afhandling om Ancient Gaelic Poetry jeg har hentet det
meste af det følgende.
I det 7de aarhundrede levede der i det sydlige Irland en
konge ved navn Guaire, hvis broder Marban var blevet ene
boer. Kong Guaire søger at lokke ham tilbage til livet og
dets glæder. Men eneboeren svarer i et lidet digt, hvor reli
giøs følelse og kjærlighed til livet ude i den frie natur paa
den skjønneste maade er forenet :
Et asketræ foran, en hasselbusk bag,
et stort gammelt træ rundt omkring.
To stokker i døren med rørslyng er klædt
og overkarmen af gjeteblad,
og rundt min hytte skogen spre’r
de nødder, som svinene feder.
«Jeg har et ly i skogen,
37
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
