Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Irsk digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og blaabær oppe fra lyngen.
Alexander Bugge.
Jeg lytter til sange af rødbrystet smaafolk,
som yndig omkring sig rører,
til toner af maaltrost og velkjendt gjøg.
fra taget af mit hus.
Til vinden, som suser i grenet skog
op under den dybblaae himmel,
til elvens brus og til svaners sang
hendvende musik —.
Mens honning og en haandfuld eg
er deilig føde, som Gud har sendt,
og søde æbler og tyttebær
Jeg aldrig strides, og kampens drøn
jeg hører ei i mit hus ;
men takker den konge, som giver alt godt
til mig i mit enebo.»
I det hele har de gamle irske munkes sans for lyrik og
deres evne til at digte fortryllende smaavers seiv om de
mindste ting været merkelig. Det er ikke bare Anatole
France, som i «Sylvester Bonnards forbrydelse» har skrevet
om en lærd mand og hans kat. I et gammelirsk haand
skrift, som Endes i et kloster i , Kährnten, er der et lidet
digt af en lærd munk om hans venskab med en hvid kat.
Munken fortæller, at han og katten sidder sammen. Han
seiv sysler med et litterært eller historisk spørgsmaal, mens
katten tænker paa at jage mus; saaledes har, siger han, en
hver sin egen smag, og det gjælder at være taalmodige lige
overfor hverandre. I et andet vers, som henføres til en af
Irlands navnkundigste helgener, Columba, skildrer denne sig
seiv som en flittig skriver:
Over fladen af store, skinnende bøger
sig strækker min lille, dryppende pen.
Paa siden den drypper sin slurk af blæk,
som er lavet af grønskindet kristtorn.
38
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
