Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Vort forsvar. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
sikre herredømme over sit vaaben nåar soldaten heller neppe
fuldt ud nu. Meget taler saaledes for, at vi er gaaet noget
ned under det fuldt forsvarlige i øvelsestidens længde. Der
imod har man erfaring for, at med de gamle 60 dages rekrut
øvelser og 30 dages bataljonssamlinger opnaaedes gode resul
tater. Den samlede øvelsestid for soldaten blev alligevel ikke
mere end et halvt aar, medens den hos vore slegtfolk, svenske
og danske, er 2k aar og almindelig ellers 2—3 aar.
Seiv med et halvt aars øvelsestid blir dog det indirekte
nationaløkonomiske tab ved borttagelsen fra produktivt ar
beide ikke saa overvældende, som man gjerne forestiller sig.
Gjennemsnitsindtægten ved 23 aars alder er omtrent 1 kr.
dagen, og seiv om vi gaar op til 1,40 for sommerdagene, blir
det hele dog ikke mere end svarende til 1 dags national
indtægt, ikke Vs pet. af aaret. I de fleste lande blir tallet 4—6
gange saa stort, og hertil kommer, at soldatertiden der lige
frem afbryder en mands hele livserhverv og nedsætter den
tidligere erhvervede arbeidsfærdighed. Seiv saa har man
hævdet, at ogsaa rent nationaløkonomisk staar f. eks. Tysk
land sig paa militært]enesten ved den vundne disciplin, nøi
agtighed og gode legemsudvikling i sammenligning med Eng
land. Om det norske folk afser indtægten af en af aarets
arbeidsdage til at uddanne sine vaabendygtige sønner for sit
forsvar, skulde dette komme igjen paa lignende vis.
Men til det indirekte nationaløkonomiske tab kommer
de direkte militærudgifter. Til hæren 13 millioner, til llaaden
mindre end 5, tilsammen 18 millioner nu. Kan man hævde,
at dette staar i naturligt forhold til landets økonomiske kaar?
Ogsaa her viser det sig, at vi bruger mindre end de fleste.
Det er ikke fuldt 8 kr. aarlig pr. individ, medens det gjennem
snitlige i Europa er over 10 kr. I de vesteuropæiske lande,
som vi staar nærmest i kultur, gjennemsnitlig meget mere; i
laverestaaende østlige vil den aarlige sum, som svarer til den
norske, sige noget ganske andet i forhold til den gjennem
suitlige indtægt, og derfor falde tyngre. Det kan saaledes
ikke være mindste tvil, at Norge i forhold forsvarsudgif
terne regnet baade indirekte og direkte nationaløkonomisk
vil kunne bære et noget større forsvarsbudget end det nu
værende, f. eks. uden vanskelighed 20 mill. kr. Det samme viser
sig i forhold til statsindtægterne. I de Heste europæiske lande
54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
