Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Vort forsvar. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
Nationaløkonomisk har man da ingen ret til at tale ora
uforholdsmæssig knugende forsvarsbyrde i Norge. Landet
kan og maa ofre mere end nu for at kunne være vis paa, at
dets forsvar blir holdt i den hævd, som alene giver de bli
vende historiske betingelser for nationens tilvære.
I forrige artikel har jeg udviklet, hvorledes Norge, nåar
dets forsvarsevne virkelig er rationelt og forholdsmæssig ud
viklet, ogsaa har evnen til at forsvare sig saavel mod det
naboland, det støder til med sin største længde, som sammen
med dette mod det store rige, som det forøvrigt har land
grænse mod. Paa grund af de klimatiske og topografiske
forhold der nord vil et direkte angreb paa Norge over land
i Finmarken kun kunne føres med en meget ringe styrke.
Et angreb paa Norge fra Rusland, hvor Sverige holdt sig
neutralt for ogsaa at tåge den mulighed med maatte der
for, ligesaavel som angreb fra andre magter, ske ved en land
gangsekspedition, ført med en uhyre stor transportflaade.
Med vort jernbanenet ferdigbygget skulde vi kunne møde en
saadan med samlet styrke paa de faa steder, hvor det kan
føres mod betydningsfulde, vitale dele af landet navnlig
da ved Kristianiafjorden. Angrebsstyrken maatte da være
mindst lige sterk som hvad vi kan reise til forsvar, ca. 100 000
mand en ekspedition af et saadant omfang, at seiv stor
magterne vilde staa ligeoverfor uhyre vanskeligheder, for at
magte det. Med største bestemthed maa derfor ogsaa i dette
tilfælde det forsvarsnihilistiske spørgsmaal afvises : hvad kan
det nytte? Men det skal indrømmes, at for med nogen sik
kerhed at kunne gjøre dette i længden, maa vort forsvar fuld
stændiggjøres paa mange punkter. Nationaløkonomisk er det
vist, at landet har evne til at magte de nødvendige tilsvarende
større udgifter under den jevne vekst.
Hvad hæren angaar, saa er det kvantitativt nødven
digt at faa opsat færdig og mobil den Gte, nordlandske
brigade. I sammenhæng hermed altsaa en egalisering af
specialvaabene, et tredje kavalerikorps nordenfjelds, bergbat
terier, ligesaa 3 komplette ingeniørbataljoner i hvert opbud
o. s. v. Vi maa have 6 egale feltbrigader i vor mobile hær,
som i linje og landværn dermed blir bragt op til 67 000 mand.
Det ordinære hærbudget vilde stige med henimod 1 mill.
kroner ved denne gjennemførte komplettering.
56
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
