- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Attende aargang. 1907 /
69

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christian Krohg: Frits Thaulow

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hvorledes han skaffede sig teknik?
«Ja, er der da noget underligt i at man forandres?
Christian Krohg.
Frits Thaulow.
Det var ved hjælp af en opfindelse af de saakaldte
pereirafarver, han endelig naaede det maal, dog først efteråt
han havde modificeret opfindelsen til brug for sig. Nu var
der ingen hindringer mer. Seirrig vandrede han nu fri om
i kunstens skov, der for ham var som en deilig park. Han
kunde nu udtrykke alt, hvad han vilde og som han vilde.
Fandtes der noget som var iveien, var det bare ting iveien
med naturen her eller der.
Jeg bebreidede ham, at han ikke var saa glødende realist,
som i sin ungdom, og endog tillod sig at kritisere naturen.
Det er jo det eneste naturlige. En umaadelig mangel
paa elastieitet! dette at gaa rundt, nåar man er blit gammel,
og holde paa sin «ungdoms idealer». Jeg ved ikke noget
værre end slige folk.»
I udlandet havde Thaulow mange efterlignere. Hvilken
betydning han havde for den norske kunst?
Det at, seiv om der findes andre kolorister i den norske
kunst, saa findes der dog ingen, som ofrede sig saa aldeles
udelukkende for den.
Og han var den første virkelige kolorist i den norske
kunst. Før vidste man nok, at farverne ikke maatte skrigc
mod hinanden, men at de skulde staa specielt godt til hin
anden, det tænkte man ikke paa.
Ingen har som han kunnet tåge afstand fra al grætten
hed, som er uforenelig med al kunst. Han var den egent
lige modsætning til den grætne «sild- og potetesretning» hos os.
Det var som man ikke kunde tænke sig, at en saadan
livskraft kunde stanse? Det eneste øieblik, nåar han i sit
liv var nogenlunde rolig og uden hundrede planer, var, nåar
han reiste paa jernbanen. Lokomotivet imponerte ham, det
var endnu sterkere end han.
Naiv og livserfaren, fuld af godhed og menneskeforagt
havde han fyldt sig med sin tidsalders idéer i alle retninger,
og repræsenterede derved en hel generation.
Det vil længe være og føles som om han levede endnu.
69

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:23:42 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1907/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free