Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson: Linda Murri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson.
at det ikke er avgj ørende; men i et tilfælle som dette, der
alt gaar paa indicier, er det avgjørende.
Her hadde undersøkelsesdommeren det ypperligste
materiale: Linda Mums brev gjennem mange aar.
Hvad gjør saa undersøkelsesdommeren med dem? Han
plukker ut nogle faa, som han tror anklager. Hele resten
lægger han i en kiste, som han laaser og sætter tilside. « Disse
brev er saken uvedkommende!»
Nu er det nætop disse brev, som altsammen kommer
an paa. De oplyser os andre om hennes fullkomne ufor
muenhed til at begaa denne eller nogensomhelst forbry
delse.
Disse brev er en skat. De bærer bud fra en saa fm
følelse, saa ejegodt et hjærte, en saa høj dannelse, at vi op
tager henne i vor varmeste deltagelse. De er saa in i det
allerinnerste umiddelbare og ægte, vi tror hvert ord hun
siger.
Men samtidig viser de os, at nætop disse egenskaber
gjør henne svag. De paalægger henne hundre hensyn, som
overalt kommer ivejen, hun tør intet, hun vil intet, som kan
volde andre den sakteste fortræd; hun undskyller, hun om
gaar. Det behøvde jo ikke være saa; men hemmeligheden
er, at disse rike aandens og hjærtets ævner er tidlig biet
skræmte. Efterhaanden er hun ogsaa biet saa fysisk skrøpe
lig, at hun ikke taaler ufred.
Endvidere syner disse brev os en dyp trang til kjærlig
hed; den er av aandelig art. Den er et sensitivt aandsmen
neskes utviklingstrang; hun vil forståa og förstaas, omfatte og
omfattes. Hun søker kundskap, ja lærdom, og hun søker
mennesker. Hun maa have cleres kjærlighed, som omgiver
henne; hun lider usigeligt, nåar den nægtes henne, hun er i
den højeste lykkefølelse, nåar hun faar den. Da hun tidlig
gifter sig og faar barn, gaar hennes liv op i at opdage bar
nene, vejlede dem, beundre dem. Og da ægteskapet mer og
mer blev en kamp om disse barn (ti mannen truet ved hver
lejlighed med at tåge dem fra henne), saa bestemte dette over
hennes sjælstilstand og helbred. Hun var ved at gaa til
grunne paa det.
Dette er, hvad jeg vil kalle hennes livslinje til den ulyk
kelige dag, da broderen Tnllio dræpte hennes ægtefælle, grev
72
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
