Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson: Linda Murri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Linda Murri.
Bonmartini. Broderen var en kraftfull, højsinnet natur, men
lidenskapelig utover det normale. Han taalte ikke at se paa
hennes martyrium, som han ved ukloge raad hadde gjort
større end det behøvde at være.
Begivenhederne seiv forbigaar jeg; de er vel kjænte og
mesterlio belyste i Karl Federns bok.
ö J
Ægteskapet var ikke biet saa ulykkeligt, hvis det ikke
hadde vist sig, at Linda Murri var uten sanselig trang. Grev
Bonmartinis var meget stor. Hvad som ellers skilte dem,
økedes betydelig ved denne idelige tilbakevendende irri
tation.
Hadde dette vigtige moment været fastholdt, jeg mener
hennes mangel paa sanselig trang, saa hadde episoden Secchi
kommet til at spille liten eller ingen rolle i denne sak, hvor
den nu har spillet den største.
Hun hadde forelsket sig i ham (og han utvilsomt i henne),
da hun endnu var et barn. Han var nemlig den eneste
man hun omgikkes, til hun blev voksen, utenom sin far og
bror! Han var begavet og ælskværdig og god mot henne.
Hun traf ham igjæn, da hun var biet syk og ulykkelig. Snart
omsluttet hun ham med al sin skuffede kjærligheds trang,
forstærket av taknemmelighed. Men da han overrasket hennes
søsterlige hengivenhed (hun var jo viljeløs i hans arme), saa
gjorde han samme erfaring: hun var uten sanselig trang.
Og likefullt grundlægges anklagen for hennes
medskyld i mordet væsentlig paa hennes stærke
sanselighed.
Dette samvittighedsløse brudd paa psykologisk sans, ja,
paa sanfærdighed, har desværre et sidestykke.
Man gik ut fra som givet, at grev Bonmartini bar et
testament hos sig, deri han hadde gjort sin hustru arveløs.
Følgelig blev han myrdet, forat testamentet skulde tilintel
gjøres. Saasom det ikke fantes hos den døde, hadde natur
ligvis Tullio stjaalet det.
Man tænkte sig: den rike professor Murris to arvinger,
de eneste, begge like højsinnede, like redebonne til at hjælpe
andre, de skulde have slaat sig sammen om at røve et testa
mente !
Testamentet fantes siden i grevens bolig i Padua. Da var
de to søskende længst dømte.
73
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
