Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alf Torp: Den græske sprogstrid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alf Torp.
endnu en tid i dialekt. Den attiske sprogform blev saaledes
Grækenlands fælles skriftsprog. Men dette gik selvsagt ikke
for sig uden skade for denne attiske forms renhed. De ikke
attiske græker tillod sig mangen frihed, der indblandedes
mangt et fremmed element, som ofte ogsaa optoges af atti
kerne seiv, f. eks. Xenophon. Men hele denne overgang fra
det strengt attiske til det saakaldte literære koine (fællessprog)
lader sig ikke følge, fordi prosaforfatterne fra slutten af det
4de og fra det 3dje aarh. er tabt. Vi kan saaledes ikke se
bevægelsen foregaa, men har bare for os det færdige resultat
(f. eks. hos Polyb), det fælles skriftsprog, som afviger fra det
rent attiske mere i stil (en enklere) og syntaks og ordbrug end
egentlig i ordformer. Fra Alexanders tid blev dette koine
verdenssprog. De «barbariske» folk lærte sig det, det blev
meddelelsesmidlet- dem imellem og mellem dem og hellener,
naturligvis til yderligere tab for den attiske renhed. Ud af
det fælles skriftsprog dannede sig her som altid et om
gangssprog en skjødesløsere form med lokale afskygninger
først hos de literært dannede, siden gribende om sig i
videre kredse; i dette er f. eks. evangelierne skrevne, de skulde
jo tale til mængden. For dette omgangssprog veg efterhvert
de gamle dialekter, her tidligere, der senere, alt efter som
egnene laa nærmere eller fjernere færdselsveiene. len afsides
bygd har mange vigtige træk af en antik dialekt holdt sig til
vore dage (det zakoniske i det gamle Lakonien), men ellers
er der i Grækénland nu saa godt som intet spor af gamle
dialekteiendommeligheder. Men ide gamles sted traadte nu
nye dialekter, udviklede af det fælles omgangssprog; nåar
denne differentiering er blevet paatagelig, kan vi ikke vide, men
mange tegn tyder paa, at det væsentlige i det nuværende
dialektskille alt er blevet til i tidlig byzantinsk tid. De nye
dialekter har altsaa (med enkelt undtagelse) intet at gjøre med
de gamle, og de nye grænseskjel falder saaledes aldeles ikke
sammen med de forrige. Bygder, som i ældste tid var for
bundne i en dialekt, er nu sproglig vidt skilte, omvendt kan
vi fmde den samme dialekt udbredt over omraader, hvor der
i oldtiden taltes vidt forskjellige dialekter.
Kløften mellem skrift og tale som tindes allevegne
kunde i Grækénland blevet mindre, om skriftsproget havde
faaet gaa den naturlige udviklings gang, stadigt eller med mel-
102
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
