Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alf Torp: Den græske sprogstrid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den græske sprogstrid.
indgaaet paa nogle flere indrømmelser til folkesproget, idet
visse former, som lugtede formeget lig (som infinitiv, det usam
mensatte futurum osv.), har maattet vandre tilbage til graven.
Denne sprogform, som snart blev temmelig almindelig
antagen, skabtes fornemmelig af den store sprogkyndige Ada
mantios Korais, som vel kan kaldes det nygræske literatur
sprogs fader, At folkemaalet i denne kamp maatte ligge un
der, er saameget naturligere, da jo oplysningstidens interesse
gik langt mere i videnskabelig og pædagogisk end i poetisk
retning. Til videnskabeligt brug var dette paa udtryk for be
greber fra det høiere tankeliv udfattige maal aldeles uskikket.
Anderledes havde det kanske stillet sig, om det havde været
vestens digtning, som skulde overføres.
Saa kom frihedskrigen og grundlæggelsen af den nye stat,
med de mange nye krav, som dette stillede til sproget. Nu
skulde efter lange aarhundreder græsk sprog atter bruges i
regjering, administration og lovgivning, og etter den nye tids
krav ogsaa lyde i parlamentet. Teoretisk kan en sige, at her
var igjen valg mellem folkesprqg og skriftsprog; men i virke
ligheden var der intet valg. Rent bortseet fra, at den skrevne
form hos alle grækere agtedes næsten som noget helligt, baade
paa grund af den lange tradition, og fordi den i et noget
mere gammeldags præg var kirkens sprog, mens folke
maalene gjaldt for udartede og gemene, bortseet herfrå,
stod paa den ene side et sprog, som vel var gammeldags og
saaledes som det skulde synes ikke synderlig belavet paa at
møde den nye tids krav, men af en uhyre rigdom, fra hvil
ken der kunde hentes en benævnelse for snart sagt enhver
idé og hvis denne rigdom alligevel ikke förslog, fordi ideen
var helt ny, saa var sproget saa hændigt for nydanunelser
som knapt noget andet paa den anden side stod et sprog,
som med stor rigdom paa ord for ting fra det daglige liv
savnede næsten alle udtryk for en høiere kultur, og som der
til ikke var ens overalt, tvertimod kløvet i vidt adskilte dia
lekter, om der end kanske af de mellemgræske dialekter kunde
været skabt en fælles sprogform. Vistnok var det ene sprog
dødt, ingen eller ialfald kun faa lærde talte det, det andet
spillende og paa alles tunge. Men valget kunde alligevel
ikke være tvilsomt. Grækerne førtes med skjæbnetung nød
vendighed til skriftsproget. At vælge talesproget kunde næsten
105
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
