Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alf Torp: Den græske sprogstrid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alf Torp.
ligesaalidt falde dem ind, som det kunde falde vore fædre
ind i 1814 at skabe et officielt sprog af en af vore dialekter
eller af en paa disse bygget sprogform. Jeg siger næsten,
fordi det græske folkemaal dog ikke, som vort dengang. var
literaturløst.
Under den begeistring, som den nyvakte hellenisme vakte
hjemme som ude, og det dermed følgende sværmeri for den
græske oldtid var det ikke mere end rimeligt, at der opstod
en sterk tendens til at skrue sproget mest muligt tilbage. Man
sværmede for heltene fra Marathon og Palatææ. Skulde det
ikke være herligt, om man ogsaa kunde drive det til at tale
disse heltes sprog’? Skridtvis tilbage til antiken var feltraabet,
og der gjordes det ene forsøg efter det andet paa at gjenop
live former, som i aarhundreder havde hvilet i graven. Men
efterhaanden har dog dette raseri maattet vige for en fornuf
tigere betragtning, og den almindelige følelse er nu, at man
ikke maa gaa længer tilbage, men heller søge nærmere til
talesproget.
I det tre kvart aarhundrede siden frihedskrigen har da
sprogudviklingen gaaet sin gang. Tusender af ord er hentet
frem fra oldgræskens uudtømmelige magasin, tusender af ord
er nylavede, med og uden nødvendighed, idet puristeriet har
gaaet ud paa at udrense alle laanord og erstatte dem med
ofte alenlange græske. Man har ogsaa taget op fra
folkesproget ord, som har været saa almindelig udbredte, at
de ikke godt kunde oversees, men for at gjøre slige plebeiere
j)ræsentable i det tine selskab der har man iført dem en pas
sende dragt, fiffet dem op med nye endelser eller forstavelser.
Skriftsprogets magt, som altid har været stor og tilfalde
ogsaa har vist sig slig i grækernes historie, den er i vore dage
overvældende. Nu skrives kanske paa en dag mere end i for
dums tid paa hele aar, og denne literatur (mest i form af
aviser) nåar langt dybere ned end i gamle dage. Saaledes er
det forstaaeligt, at det nygræske skriftsprog ogsaa maatte blive
talesprog. Grækerne havde før alle to maal skriftsproget
og den hjemlige dialekt. Saa er det ikke længer, ialfald for
de dannedes vedkommende. Der har i løbet af forrige aar
hundrede af skriftsproget udviklet sig et omgangssprog, først
naturligvis inden de dannede klasser alene, men siden videre
i altid større ringe. Dette af skriftsproget udgaaede omgangs-
106
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
