Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alf Torp: Den græske sprogstrid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den græske sprogstrid.
ning end Kretas. Først i slutten af 18de og begyndeisen at*
19de äarh. tog den et mægtigt opsving med digtere som Solo
mos og Valaoritis og andre ; dertil kommeri nyeste tid mænd
som Polylas og Kalosguros (f 1902). Den sidste har bl. a.
leveret en mesterlig oversættelse at* Aischylos’s Prometheus,
som viser os, at folkemaalet slaar til endog for den bøieste
poesi. I nyeste tid har øboernes eksempel smittet paa fast
landet. Her er fremstaaet en rækkc af forfattere paa folke
maalet den radikaleste og betydeligste Psyeharis som
har erklæret skriftsproget en uforsonlig krig i rigtig følelse af
hvad dette sprog har kostet grækerne. Desværre er de som
regel indbyrdes uenige og kan ikke tinde nogen fælles form.
De driver ogsaa meget usmageligt sproglaveri. De omstøber
saaledes den masse af ord, som det paa høiere begrebsbeteg
nelser fattige folkemaal maa laane fra skriftsproget, i en som
de antager for folkemaalet høvelig form. Altsaa som skrift
sprogsmændene klæder folkesprogets ord i snipkjole, saa klæ
der disse folk til gjengjæld skriftsprogsordene i stinkende tiller.
Denne endnu forsvindende lille flok er energisk nok, saa de
synes ialfald seiv at have haab om fremgang, trods den al
mindelige uvilje, som raader mod folkemaalet, ikke bare hos
de dannede, men i alle folkets lag. Etter hvad der siges,
har deres bøger ingen læsekreds. Denne uvilje kom til et
heftigt udbrud for nogle faa aar siden; her spillede nu rigtig
nok ogsaa religiøse og chauvinistiske følelser ind med. An
ledningen var en oversættelse af det nye testamente til folke
sproget. Dronningen, som interesserer sig sterkt for folkets
religiøse opdragelse, havde ved sine besøg i hospitalerne under
den græsk-tyrkiske krig gjort den erfaring, at knapt en
eneste af de soldater som hørte til de lavere lag, forstod
testamentet ordentlig, og at der i det hele raadede stor religiøs
vankundighed. Hun lod da besørge en oversættelse af testa
mentet. Denne oversættelse, som erstattede de vanskelige
literære ord med folkelige, men eliers i formen var nærmest
skriftsprog, blev godkjendt af de kirkelige autoriteter og vakte
ikke nogen videre förargelse. Men straks efter kom der en
anden i helt folkemaal, og som det synes i et temmelig slur
vet og vulgært folkemaal. Denne oversættelse vakte et sandt
raseri. Den var ikke alene en gudsbespottelse men ogsaa en
grov forsyndelse mod det hellenske folk. Dets sprog var
109
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
